Ny søgning
Region
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Psykolog til voksenområdet til Det Nationale Sorgcenter i Aalborg


Det Nationale Sorgcenter er et behandlings-, videns- og kompetencecenter, som med afsæt i nyeste viden, udvikler og tilbyder psykologisk behandling til mennesker, der er pårørende eller efterladte. Derudover står vi for kompetenceudvikling til fagprofessionelle. 

Du kan sammen med en kollega gøre en forskel for mennesker i sorg

Vi har netop åbnet en afdeling af Det Nationale Sorgcenter i Aalborg, og vi søger derfor en psykolog til voksenområdet, som sammen med en kollega på børne- og ungeområdet, har lyst til at gøre en forskel for mennesker, der er ramt af sorg eller alvorlig sygdom i familien. 

Vi leder efter dig

Vi søger dig, som er psykolog og har erfaring med kognitiv adfærdsterapi, som brænder for at trække på dine mange kompetencer, da du både indgår i behandlingsarbejde, projektarbejde, undervisningsopgaver og supervision. Det er med andre ord vigtigt, at du trives med en afvekslende hverdag, hvor opgaverne kan være forskelligartede, og hvor du har samarbejde med kollegaer både i Århus, Vejle, Odense og København. 

Hvordan arbejder vi?

Du vil have din daglige gang i Center for Mental Sundhed på Badehusvej 15 i Aalborg, hvor du vil have adgang til kontorfællesskab, behandlingsrum og et tværfagligt kollegafællesskab med psykologer ansat i Center for Mental Sundhed i Aalborg Kommune.

Dit behandlingsarbejde vil både omhandle støtte til pårørende til alvorlig syge eller specialiseret behandling af komplicerede sorgreaktioner hos efterladte. I vores behandlingstilgang til unge trækkes på flere retninger, hvor vores behandlingstilgang til voksne/ældre sker med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi. 

Skynd dig at søge stillingen hvis du:

  • Har erfaring med kognitiv adfærdsterapi og gerne erfaring med voksenområdet
  • Trives med udviklingsarbejde, projektarbejde og undervisningsopgaver
  • Trives i NGO arbejdet hvor faglige og forskningsmæssige argumenter altid er indlejret i og somme tider underlagt en praktisk, politisk og økonomisk virkelighed

Det er en fordel, hvis du er autoriseret/ eller på vej til at blive det, men hvis du er en erfaren psykolog med solid klinisk erfaring, så tøv ikke med at sende en ansøgning. Hvis du er på vej til at blive specialist eller har en specialistuddannelse, er det bare en bonus. 

Er du nysgerrig?

Vi kan tilbyde dig et meget meningsfuldt arbejde med en målgruppe, der indgår motiveret og engageret i behandlingen. Vi har et fagligt og socialt stærkt psykologfællesskab, som kerer sig om hinanden, og vi er en organisation i udvikling og med mulighed for varierede opgaver. 

Hvis du vil høre mere om jobbet og dine gode kollegaer, så skynd dig at ringe til faglig koordinator og psykolog Marianne Bertelsen 61357355 eller sende en sms til chef for behandling og rådgivning Victoria Tepper på 25603418 – så vil du blive ringet op.

I stedet for en traditionel ansøgning vil vi gerne bede dig om følgende på max 1 side:

  • Skriv hvorfor du søger en stilling i Det Nationale Sorgcenter/hvorfor vil du gerne arbejde med mennesker i sorg?
  • Beskriv en god arbejdsdag for netop dig, herunder særligt hvorfor/hvad der gør den god. Hvad har motiveret dig på dagen, og hvad trives du med i relation til opgaverne og arbejdspladsen? 

Ansættelse 

Stillingen er på 37 timer. Vi aflønner efter Statens takster. Arbejdsstedet har adresse hos Center for Mental Sundhed på Badehusvej 15, 9000 Aalborg. 

I oplæringstiden vil der være ugentlige arbejdsdage i Århus. Herudover kan du på sigt forvente arbejdstid med en sen dag om ugen til kl. 19.00, da vores gruppebehandling ligger sen eftermiddag af hensyn til klienterne. 

Vi vil gerne, at du starter hos os senest 1. november 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig, så skynd dig at sende dit motiverede bud, dit CV samt eksamensbeviser. Deadline for at søge er 14 september. Vi forventer at afholde 1. ansættelsessamtale i Århus d. 18. september og 2. samtale 25. september – med forbehold for ændringer.

Om Det Nationale Sorgcenter

Børn, Unge og Sorg, en del af Det Nationale Sorgcenter er et behandlings- videns- og kompetencecenter, som blev etableret i 2017 og bygger på Børn, Unge & Sorgs mangeårige erfaringer og succes. Missionen er at arbejde for, at sorg aldrig må ødelægge livet.

Vi har afdelinger i København, Vejle, Århus, Aalborg og Odense, hvor vi også har tilknyttet frivillige med egen tabshistorie. Vi indsamler, systematiserer og forankrer viden om komplicerede sorgreaktioner og arbejder desuden med at styrke og koordinere forskningen i evidensbaserede behandlingsmetoder og med at koble ny viden sammen med praktiske erfaringer. 

Læs mere på www.sorgcenter.dk



🕑  |  Aalborg  |  14-09-2025


Ansøg her

Virksomhed
Det Nationale Sorgcenter
Arbejdssted
Badehusvej 15
9000 Aalborg
Ansøgningsfrist
14-09-2025



Tilbage til søgning