I dag er der 
22
22
 ledige job på Psykologjob.dk
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Forsvarets Veterancenter Aalborg

Forsvarets Veterancenter Aalborg

|
Nordjylland
|
Indrykket 28-09-2021

VIL DU SOM PSYKOLOG GØRE EN FORSKEL FOR VORES SOLDATER, VETERANER OG DERES PÅRØRENDE?

Så har du nu muligheden for at gøre præcis dette og bringe din faglighed i spil, samtidig med at du udvikler og styrker dine kompetencer inden for krise- og psykotraumatologien. Vi søger nemlig dygtige psykologer til Veterancentrets afdelinger i Aalborg, Fredericia og Ringsted.


Om stillingen

Din rolle bliver at varetage klinisk psykologisk udredning, evt. ved hjælp af diagnostiske tests, og behandle vores soldater, veteraner og deres pårørende; både individuelt og i grupper.


Herudover indgår du også i vores dagvagtsordning og bliver en del af vores nationale kriseberedskab, hvorved du kommer til at opleve en diversitet i måden, du møder klienterne på.


Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder indebærer:

  • Psykoterapeutisk behandling individuelt og i grupper

  • Rådgivning via dagvagtstelefonen

  • Tværfagligt samarbejde om klienter med andre fagpersoner i Veterancentret

  • Bemanding af national krisevagt

  • Reintegration af de udsendte soldater


Du modtager naturligvis supervision og har nem adgang til et fagligt stærkt fællesskab, hvor sparring er i højsædet. Derudover deltager du også i seminarer og i løbende kompetenceudvikling sammen med hele psykologgruppen.


Hos os får du adgang til den nyeste viden og forskning på veteranområdet en viden og forskning, som du også selv bidrager til i form af dine behandlinger. Du bliver en del af et velfungerende og fagligt kompetent team, der arbejder engageret og målrettet.


Da vi bl.a. tilbyder undervisning på andre kaserner rundt omkring i landet, vil der være rejseaktivitet i stillingen.


Hvem er vi?
I Militærpsykologisk Afdeling (MPA) yder vi psykologisk bistand til Forsvaret gennem behandling og rådgivning af veteraner, soldater og pårørende. Vi underviser bl.a. soldaterne før udsendelse samt foretager psykologfaglige interventioner under deres udsendelse. Herudover deltager vi i Forsvarets reintegration af soldaterne efter udsendelse og i løsning af nationale kriseopgaver.


Afdelingen består af 2 sektioner; henholdsvis Klinikken og Internationale operationer. I Klinikken, som du bliver en del af, arbejder vi forskningsorienteret og udvikler, afprøver og evaluerer løbende nye metoder indenfor kognitiv adfærdsterapi.


Vi har en manualiseret tilgang og arbejder med individuelt tilrettelagte forløb, hvor vi løbende tilpasser behandlingsplanen til klientens problemstilling i både varighed, form og indhold.
Vi arbejder tværfagligt og ofte foregår behandlingen i samarbejde med Veterancentrets socialrådgivere eller andre tværfaglige samarbejdspartnere.


Teamet karakteriserer sig ved at værdsætte faglige drøftelser i et lærende miljø, hvor vi har let til grin i hverdagen og kerer os om hinanden.


Hvem bliver din leder?
"Jeg er en leder, der sætter retning og skaber gode rammer for vores arbejde, så afdelingen og organisationen når målene. Jeg understøtter faglig og personlig udvikling, som skal komme veteranerne og deres pårørende til gode, og jeg favner en kultur med forskellighed og plads til flere meninger", fortæller Dorte Hjortkær, din kommende leder.


Du får en leder, der vægter tillid, ærlighed og integritet i samarbejdet. Du vil blive medinddraget i beslutninger og udvikling og få rig mulighed for selv at udvise medansvar og engagement i dagligdagen. Selvom Dorte leder på distancen fra Ringsted, gør hun en dyd ud af at være synlig, nærværende og have en nær kontakt til sine medarbejdere.


"Dorte sætter medarbejdertrivsel højt på dagsordenen og giver plads til individualitet. Derudover er hun en leder, som jeg kan komme til med udfordringer eller spørgsmål. Her er plads til at lave fejl, og Dorte har hele tiden fokus på, at vi sammen skaber gode og holdbare løsninger på både arbejdsopgaver og trivsel",
siger Mirna, klinisk psykolog i Veterancentret Aalborg.


Om dig

Vi forestiller os, at du er autoriseret psykolog (eller tæt på at være det) og har gerne erfaring inden for differential-diagnostik.


Har du erfaring fra psykiatrien og psykopatologi og/eller psykotraumatologi, vil det være en fordel.


Du er fagligt kompetent inden for den kognitive adfærdsterapeutiske ramme og ønsker at arbejde evidensbaseret. Herudover trives du med klinisk fordybelse, herunder udredning og behandling samt telefonisk rådgivning.


Du befinder dig godt i et udviklingsorienteret miljø, hvor du bliver fagligt og personligt udfordret samt besidder en fleksibel tilgang til dit arbejde såvel som en høj grad af selvstændighed.


Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til relevant gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten.


Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.


Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste udenfor landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.


Til stillingen er der også knyttet fysiske, psykiske og helbredsmæssige krav. Du gennemgår derfor en helbredsundersøgelse, fysisk afprøvning og psykologisk test forud for ansættelse. Kravene er begrundet i, at stillingen er relevant for udsendelse til internationale missioner. Du kan læse om de fysiske krav på traenmedforsvaret.dk. Afprøvningen foregår enten i Aalborg den 23. november 2021 eller Slagelse den 24. november 2021, hvor du bedes sætte hele dagen af til formålet på det afprøvningssted, der er nærmest dig.


I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte klinikleder Dorte Hjortkjær på 7216 3260 Mirna Bagdoian (Aalborg) på 7281 9736, Carl Albertsen (Fredericia) på 7281 9786 eller Tina Hultengren (Ringsted) på 7281 9832. Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Julie Hasforth på 32665702.


Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og ansøgningsfristen er den 24. oktober 2021. Samtaler afholdes løbende så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Kontakt

Forsvarets Veterancenter Aalborg

Aalborg Kaserner, Bygning 29
9400
Nørresundby
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
28-09-2021
Udløber:
24-10-2021
Kviknummer:
LJA-82724487
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed
Beliggenhed