Vil du udvikle dig indenfor retspsykiatriens interessante og komplekse speciale og samtidig få en hverdag i skønne omgivelser ud til Roskilde fjord?
I Danmarks største retspsykiatri på Psykiatrisk Center Sct. Hans søger vi en specialpsykolog eller specialist til særlig funktion på tværs af afdelingens afsnit.
Du bliver en del af psykologfunktionen med reference til chefpsykologen, men vil skulle gå på tværs af afsnittene i Udsigten samt dække de åbne afsnit med specialpsykologiske funktioner og opgaver.
Disse vil bl.a. indbefatte:
-
Stuegangsopgaver på delegering fra overlæge
-
Støtte afsnitsledelserne i det daglige arbejde efter behov
-
Diagnostiske udredningsopgaver
-
Indgå i behandlingsteam og behandlingsopgaver på tværs
-
Undervisning af kollegaer
-
Supervision og vejledning af kollegaer (både mono- og tværfaglige kollegaer).
-
Psykoedukation af patienter.
-
Psykologiske testninger og risikovurderinger til brug for behandlingsplanlægning, behandlingsvurdering og evaluering samt til mentalobservationer.
-
Forskningsopgaver over tid.
En stor del af arbejdstiden vil være på sengeafsnittene, men du vil også skulle varetage funktioner på tværs af afdelingen.
Den terapeutiske referenceramme på afdelingen er kognitiv, og der er et løbende implementeringsarbejde ift. kognitiv miljø- og adfærdsterapi på sengeafsnittene. En del af dit daglige arbejde vil derfor også være at hjælpe med implementeringsprocessen.
Specialisering i retspsykiatri
Som en del af Afdeling R varetager vi den retspsykiatriske ekspertfunktion i Region Hovedstaden. Vi modtager dermed patienter, hvor den psykiske lidelse og den retslige foranstaltning er baggrund for komplekse patientforløb og kræver særlig ekspertise.
Det overordnede formål med indlæggelse på retspsykiatrisk afdeling er at forebygge ny kriminalitet gennem en sundhedsfaglig indsats, dvs. at reducere symptomer, forebygge tilbagefald og hjælpe patienten til at genvinde sit tidligere funktionsniveau eller opnå højst mulig funktionsevne. Det sker med afsæt i afdelingens principper for retspsykiatrisk rehabilitering, der inkluderer en recovery-orienteret tilgang og kognitiv terapi.
Afdelingen består p.t. af 8 lukkede afsnit, 2 åbne afsnit, et opsøgende Team i København og et kompetencecenter for retspsykiatri.
Lidt om os og hvad vi kan tilbyde
Du bliver ansat i psykologgruppen på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Vi tilbyder derfor rig mulighed for både tvær- og monofaglig sparring.
Du vil have funktion i vores nye retspsykiatriske bygning Udsigten. Et nyt byggeri hvor sikkerhed, recovery og rehabilitering er indtænkt i både arkitektur, design og arbejdsgange.
I psykologgruppen er vi 18 kliniske psykologer (inkl flere specialpsykologer) og har psykologfaglig ledelse. Der er dertil flere psykologer i uddannelsesforløb til specialpsykolog tilknyttet gruppen, ligesom der løbende er psykologpraktikanter fra flere af landets universiteter på afdelingen.
Ønskede kvalifikationer:
-
Du er uddannet specialpsykolog eller specialist i psykopatologi
-
Højt fagligt niveau med flerårig psykiatrisk erfaring (gerne retspsykiatri eller intensiv psykiatri)
-
Forskningserfaring
-
Erfaring med undervisning, tværfagligt samarbejde, supervision og kriseintervention samt psykoterapi af særlige patientgrupper.
-
Endvidere er interesse for kvalitetsudvikling ønskelig.
Der lægges vægt på fleksibilitet, evne til tværfagligt samarbejde og parathed til akut arbejde.
Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte chefpsykolog Tine Wøbbe på tlf. 38642098 / 22161813, e-mail: tine.woebbe@regionh.dk
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. februar 2023 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, herunder principperne for Ny løn.
Ansøgningsproces
Søg via linket på siden. Du bedes uploade CV og relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 30. november oktober 2022
Vi glæder os til at læse din ansøgning og forventer at afholde samtaler i løbet af uge 50.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Fakta
Jobtype
Psykolog
Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri
Arbejdstid
Fuldtid
Jobnummer
245294
Ansøgningsfrist
30-11-2022
Kontakt os
Tine Wøbbe
Besøg vores onboarding site - og bliv klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads.
www.psykiatri-regionh.dk/onboarding
Det handler om liv
Om at forbedre liv, forstå liv og forandre liv. Om sammenhængen imellem krop, sind og omverden. I Region Hovedstadens Psykiatri hjælper du mennesker med psykisk sygdom til at mestre eget liv.
Det handler også om dit arbejdsliv. Du træder ind i en verden af muligheder og mangfoldighed. Et sted med et stærkt vidensmiljø, hvor vi hele tiden arbejder med at forbedre os for at skabe værdi for patienten. Et sted, hvor du hjælper mennesker og vokser fagligt.
Du får et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv.
Fakta
-
Danmarks største psykiatriske hospital fordelt på 10 centre
-
Behandler 50.000 patienter årligt
-
Introforløb for nye medarbejdere
-
Forgangshospital for patientinddragelse.
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på psykologjob.dk