I dag er der 
24
24
 ledige job på Psykologjob.dk
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Region Hovedstaden, Bispebjerg Frederiksberg Hospital

Region Hovedstaden, Bispebjerg Frederiksberg Hospital

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 17-12-2021

Psykologstilling ved Socialmedicinsk Center, Bispebjerg Frederiksberg Hospital

Socialmedicinsk Center er er en stor travl afdeling med tværfagligt personale bestående af læger, fysioterapeuter, socialfaglige og sekretærer. Derudover er vi 2 psykiatere og en psykolog - og vi har brug for en ekstra psykolog.

 

En af hovedopgaverne i Socialmedicinsk Center er at varetage sundhedsfaglig rådgivning i regionens 29 kommuner. Vi samarbejder kommuner, praktiserende læger og fagforeninger. Socialmedicinsk Center har udover Socialmedicinsk klinik flere funktioner herunder udredning og hjælp til voldsramte (Center for voldsramte), rehabilitering og arbejdsfastholdelse samt udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser (Center for Komplekse Symptomer).

 

Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau, med tværfagligt samarbejde og vidensdeling og vi prioriterer uddannelse og karriereudvikling højt.

 

Psykologens opgaver inkluderer udredningsarbejde i form af afdækning af f.eks. terapiegnethed, refleksionsevne, selvopfattelse, leveregler, handlemuligheder samt funktionsevne. Derudover vil der være en del neuropsykologiske undersøgelser. Du vil indgå i udvikling af projekter der kan omfatte samtaleforløb eller psykoterapi i form af kognitiv adfærdsterapi. Endelig er en vigtig del af psykologfunktionen at rådgive og supervisere afdelingens øvrige personaler, herunder lægerne.

 

Vi kan tilbyde dig

  • En dejlig arbejdsplads med højt til loftet, godt arbejdsmiljø og en uformel tone

  • Et fagligt stærkt, ligefremt og innovativt arbejdsmiljø i et Center under fortsat udvikling

  • Tværfagligt samarbejde herunder faglig sparring fra et bredt funderet fagligt team

  • En arbejdsplads der prioriterer undervisning, uddannelse og faglighed højt

  • Dygtige og engagerede kollegaer

  • Fleksibel arbejdstid

 

Vi ønsker os

  • Autoriseret psykolog.

  • Klinisk erfaring fra psykiatrien.

  • Rutine i gennemførelse af neuropsykologiske undersøgelser.

  • Gerne specialist i psykoterapi med vægt på KAT, eller erfaringer svarende hertil.

  • Interesse for og gode evner i forhold til tværfagligt samarbejde.

  • At kunne arbejde målrettet med et socialmedicinsk og arbejdsmarkedsrettet fokus.

  • Gerne erfaring med arbejdsfastholdelse og rehabilitering.

  • Erfaring med forskning og projektarbejde vil være en fordel.

 

Vi leder efter en psykolog der er god til at kommunikere, ønsker tværfagligt samarbejde og kan rumme komplicerede problemstillinger. Du skal være god til at tage initiativ, være engageret og have en positiv indstilling til Socialmedicinsk Enheds fremtidige udfordringer og udvikling.

 

Løn- og ansættelsesforhold vil være i overensstemmelse med gældende overenskomst.

 

Yderligere oplysninger om stillingen, herunder stillingsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til psykolog Christine Eckhardt-Hansen tlf.38649800, Mail: christine.eckhardt-hansen@regionh.dk

 

Ansøgningsfrist

 

Ansøgningen bilagt CV og relevante autorisationer sendes online via linket senest d. 20.01.22.

 

Samtaler forventes afholdt i uge 4.

 

Fakta

Jobtype

Psykolog

 

Arbejdssted

Bispebjerg og Frederiksberg hospital

 

Arbejdstid

37

 

Jobnummer

237400

 

Ansøgningsfrist

20-01-2022

 

Kontakt os

Rikke Strandvold Rønn-Jensen

Afdelingsledelsessekretær

38649805

 

Det handler om liv

Om at redde og forbedre liv, om at skabe livskvalitet og et attraktivt arbejdsliv. 

 

På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed og bliver en del af noget større et stærkt fagligt miljø med behandling og forskning i international topklasse.

 

Hospitalet er en grøn oase midt i København, og frem mod 2025 bygger vi et helt nyt, unikt hospital, som du kan være med til at forme. 

 

Vil du være med til at gøre en forskel?

 

Fakta

  • Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er et af Region Hovedstadens akuthospitaler

  • Vi betjener over 455.000 borgere og har 530 sengepladser og 400.000 ambulante besøg om året

  • Her møder du over 4.200 ambitiøse kolleger, som tilbyder højtspecialiseret behandling, forskning og uddannelse 

  • Vores hospitalsbyggeri er et af de største byggeprojekter i København

  • Det nye hospital vil have enestuer og moderne rammer, der understøtter dit arbejde.

Kontakt

Region Hovedstaden, Bispebjerg Frederiksberg Hospital

Nordre Fasanvej 57
2000
Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
17-12-2021
Udløber:
20-01-2022
Kviknummer:
LJA-83111692
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed,
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed