Er du psykolog og optaget af udvikling inden for børne- og ungeområdet, så mangler vi lige nu tre engagerede psykologer til PPR i Køge Kommune.
PPR i Køge søger psykologer til to faste stillinger og et barselsvikariat med tiltrædelse pr. 1. august 2023.
Som psykolog i PPR i Køge Kommune har du din daglige gang ude i dit distrikt, tæt på de dagtilbud og skoler, som du er tilknyttet. Her er du fast deltager i ressourceteamet, hvorfra de tværfaglige indsatser prioriteres og koordineres i et samarbejde mellem dagtilbud/skole, PPR, Familiecenter Køge og Sundhedstjenesten.
Dine arbejdsopgaver
Dine opgaver som psykolog i PPR består primært af rådgivning, vejledning og supervision såvel som vurderingsarbejde. Din faglighed er mange gange central i forhold til koordinering af sammenhængende indsatser, hvor du som tværfaglig brobygger skaber rammer og blik for udviklingsmuligheder.
Arbejdet foregår ofte sammen med de tværfaglige kolleger, du deler distrikt med, men også monofagligt eller på egen hånd. I PPR i Køge Kommune har vi lige nu fokus på at skrivebordsarbejdet minimeres, så der frigives mest muligt tid til at samskabe flere udviklingsmuligheder for børn og unge.
Vi forventer, at du er uddannet psykolog og er optaget af de områder af psykologien, der har med børn og unges udvikling og hverdagsliv at gøre. Vi forventer også, at du betragter børn og unges kontekster og relationer som afgørende for deres udviklingsmuligheder. Det er væsentligt, at du er god til at selvtilrettelægge og prioritere, og at du har mod på at indgå i komplekse samarbejdsrelationer og bidrage til at skabe sammenhængende indsatser.
Vi tilbyder supervision i forbindelse med autorisation og et alsidigt arbejde med en høj grad af fleksibilitet samt en kultur præget af nysgerrighed, dialog og tillid.
Om os
PPR i Køge Kommune er en velfungerende afdeling med 32 medarbejdere, bestående af psykologer, talehøre-lærere, fysio- og ergoterapeuter, en småbørns-, en inklusions- og en læsekonsulent samt to administrative medarbejdere, en teamleder og afdelingsleder. Vi er organiseret i tre tværfaglige teams, som er distriktsopdelte i område Nord, Syd og Midt. Vi mødes i vores tværfaglige teams hver 14. dag på Rådhuset.
PPR er organiseret under Familieafdelingen og vægter et tæt og konstruktivt samarbejde på tværs af hele Børne- og Uddannelsesforvaltningen (BUF) i Køge Kommune. Vores fælles afsæt i BUF er de fire principper i Køge Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik:
-
Det gode børne- og ungeliv i meningsfulde fællesskaber i hverdagslivet
-
Tidlig forebyggelse og indsats
-
Partnerskab - inddragelse af barnet/den unge, familien og netværket
-
Fælles ansvar for en sammenhængende indsats
PPRs arbejde er primært rettet mod børn og unges hverdagsliv i og omkring institutioner og skoler, på almen- såvel som specialområdet. Vi bidrager til at løse opgaver i tæt samarbejde med de fagprofessionelle (lærere, pædagoger mm.) og øvrige voksne omkring vores børn og unge. PPRs fokus er i denne sammenhæng at bidrage til kvalificeringen af indsatserne, med blik på inklusion, kompetenceudvikling og tidlig forebyggelse.
Praktisk
-
Vi tilbyder to faste stillinger og et barselsvikariat - alle på 37 timer om ugen.
-
Løn- og ansættelsesvilkår som psykolog i henhold til gældende overenskomst med Dansk Psykologforening.
-
Ved ansættelse vil du blive bedt om at medvirke til indhentelse af straffe- og børneattest.
-
Ansøgningsfristen er 09.06.2023 inden kl. 12.00
-
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 15. juni 2023 mellem kl. 10.00-14.00.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på Søg stillingen og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Ida Sofie Dircks
Psykolog
ida.dircks@koege.dk
21367565
Ansøgningsfrist:
9. juni 2023
kl.: 12:00
Læs mere om Køge Kommune som arbejdsplads og se en kort film om vores personalepolitiske grundlag her
I Køge Kommune er vi på forkant med fremtiden. Køge Kommune er et regionalt kraftcenter med 60.000 borgere, og en dynamisk arbejdsplads for 4.300 medarbejdere. Vi er en arbejdsplads, som vægter faglige fællesskaber højt, og som giver plads til udvikling og indflydelse. Køge Kommunes vigtigste ressource er medarbejderne, og vi arbejder sammen for at skabe en attraktiv arbejdsplads ud fra værdier som fleksibilitet og ansvar.
#sammenomkøge
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på psykologjob.dk