I dag er der 
24
24
 ledige job på Psykologjob.dk
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 11-01-2022

PPR-leder

Gladsaxe Kommunes nye PPR-leder får ansvaret for 60 yderst dygtige og metodestærke medarbejdere og tre teamledere, der alle bidrager med mange forskellige tværprofessionelle fagligheder med ét fælles fokus på at hjælpe de børn og unge, som har brug for noget ekstra.

 

I Gladsaxe Kommune er alle stolte af at gøre den særlige ekstra indsats for børnene. Det mærkes, at du kommer til en kommune, der både har høje ambitioner på børne- og ungeområdet og samtidig yder en dedikeret indsats for at indfri de mange ønskede resultater. På PPR-området gælder det, at det faglige kompetenceniveau er højt, og de dedikerede medarbejdere har høj anciennitet, bl.a. fordi det er et område, der også er i konstant udvikling og fornyelse.

 

Den rette leder til PPR er selv fagligt stærk og ledelsesmæssigt vant til at sætte retning og støtte op om et tværfagligt samarbejde, hvor potentialet netop ligger i at bringe hinandens viden, metoder, erfaringer og engagement i spil. Der er også spændende nye initiativer i gang, som en ny PPR-leder skal tage ansvar for. Der arbejdes f.eks. på tværs af de kommunale forvaltningsområder med en ny visitationsmodel, som skal sikre bedre tværgående hjælp. I et tværkommunalt samarbejde investeres der i et stort, banebrydende projekt om fremskudt psykiatri i samarbejde med udvalgte kommuner og Region Hovedstadens Psykiatri.

 

Du skal som ny PPR-leder være klar til at stå i spidsen for en stabil indsats på højt niveau og samtidig sætte det eksisterende i spil via nye udviklingsprojekter og tværgående initiativer, så området konstant er i udvikling, og man lykkes med at give børn og unge den rette støtte på det allervigtigste tidspunkt i livet.

 

Kommunen har omkring 70.000 indbyggere og er den 20.-største kommune i Danmark. Gladsaxe Kommune har som den første kommune i Danmark indarbejdet FNs verdensmål i sin overordnede strategi. Gladsaxe er desuden blandt de tre kommuner i Danmark, der deltager i UNICEFs koncept Børnevenlige Byer. Målet er, at børn og unges perspektiv skal fylde mere, så de får mere indflydelse på de beslutninger, der træffes i kommunen.

 

Læs mere om Gladsaxe Kommune og om stillingen som PPR-leder i job- og personprofilen (pdf) her.  

 

Kontakt gerne chef for Familie og Rådgivning Anders Togsverd-Madum på andtog@gladsaxe.dk eller chefkonsulent i Genitor Mia Hvilshøj på tlf. 2245 1576 eller mihv@genitor.dk for at høre mere.

 

Ansøgningsfristen er mandag den 31. januar 2022 kl. 10.00.

Kontakt

Gladsaxe Kommune

Rådhus Allé 7
2860
Søborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
11-01-2022
Udløber:
31-01-2022
Kviknummer:
LJA-83211655
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed,
Konsulent og rådgivning,
Ledelse
Beliggenhed