I dag er der 
22
22
 ledige job på Psykologjob.dk
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Kriminalforsorgen - Herstedvester Fængsel

Kriminalforsorgen - Herstedvester Fængsel

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 10-11-2021

Kliniske psykologer (2) til Herstedvester fængsel

Herstedvester fængsel søger to erfarne kliniske psykologer.

 

Herstedvester fængsel hører under Justitsministeriet, Kriminalforsorgen, og er et lukket landsdækkende fængsel, som varetager psykologisk/psykiatrisk udredning og behandling af indsatte med særlige behandlingsbehov.

 

Fængslet har 166 pladser, heraf 20 særlige visitationspladser til sædelighedsdømte, 23 halvåbne pladser, 10 kvindepladser, 7 intensive pladser til psykisk og somatisk syge. Desuden huser fængslet forvaringsdømte grønlændere.

 

Herstedvester fængsel står foran at skulle varetage den psykiatriske sundhedsbetjening af indsatte i Kriminalforsorgens institutioner i Område Sjælland. Opgaverne skal varetages dér, hvor de indsatte befinder sig, dvs. i Jyderup kvindefængsel, Nykøbing fængsel, Storstrøm fængsel eller i arresterne i Område Sjælland. Der vil i begrænset omfang skulle varetages opgaver i forhold til indsatte i områdets øvrige institutioner.

 

Herstedvester fængsel har en række forskellige behandlingstilbud, blandt andet misbrugsbehandling.

 

Hovedparten af fængslets indsatte afsoner lange fængselsstraffe og frembyder en bred vifte af psykiatriske, psykologiske og sociale problemstillinger, herunder særligt lidelser inden for personlighedsforstyrrelsesspektret og misbrugsrelaterede problemstillinger.

 

Behandlergruppen udgøres af en større gruppe af aktuelt 8 psykologer, 4 psykiatere, 2 somatiske læger ansat på konsulentbasis, 5 sygeplejersker og eksterne lægekonsulenter. Derudover er der et tæt samarbejde med fængslets øvrige personale, herunder socialrådgivere, jurister og uniformeret personale.

 

Jobbet du søger indeholder:

  • Udredning og behandling af dømte, herunder sædelighedsdømte

  • Motivations- og behandlingsarbejde i et dynamisk tværfagligt team

  • Mulighed for længerevarende terapeutiske forløb med indsatte

  • Medvirken i sagsbehandling vedr. indsattes udslusning

  • Supervision af andre faggrupper i fængslet

  • Undervisning af andre faggrupper

  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

 

Vi forventer, at du

  • Har gode formuleringsevner både skriftligt og mundtligt

  • Er indstillet på tværfagligt samarbejde

  • Har klinisk erfaring med et psykosocialt belastet klientel

  • Har bred erfaring med psykologisk testning og udredning af voksne

  • Har interesse for / erfaring med motivationsarbejde

  • Udviser stabilt fremmøde

 

Ansøgere med solid udredningserfaring, psykiatrisk erfaring samt opnået autorisation foretrækkes.

 

Vi tilbyder bl.a.

  • Et alsidigt og udfordrende job med mulighed for at præge opgavetilrettelæggelsen

  • En spændende arbejdsplads

  • En stilling, der er vagtfri

  • Høj grad af tværfagligt samarbejde

  • Sundhedsordning for medarbejderne

  • Supervisionsordning

 

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingerne er med tiltrædelse 1. januar 2022 eller snarest muligt derefter. Stillingerne er faste fuldtidsstillinger med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

 

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst for Akademikere i Staten.

 

Du skal deltage i et internt obligatorisk 3 dages kursus for civile medarbejdere (ICN).

 

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen

 

Arbejdsstedet er Herstedvester Fængsel, Holsbjergvej 20, Albertslund.

 

Herstedvester fængsel er Kriminalforsorgens specialinstitution for fængsels- og forvaringsdømte og varetager psykologisk/psykiatrisk udredning og behandling af indsatte med særlige behandlingsbehov.

 

De indsatte har typisk begået personfarlig kriminalitet og har lange domme. Fængslets opgave er at straffuldbyrde og sikre de indsatte en meningsfuld afsoning, samt forberede udslusning og løsladelse. Fængslet har 166 pladser, heraf er omkring 30 af de indsatte idømt forvaring. Desuden huser fængslet forvaringsdømte grønlændere.

 

Hovedparten af fængslets indsatte afsoner lange fængselsstraffe og frembyder en bred vifte af psykiatriske, psykologiske og sociale problemstillinger.

 

Læs mere om Herstedvester fængsel her

 

Herstedvester Fængsel er en del af Kriminalforsorgen Sjælland, der omfatter 5 institutioner bestående af lukkede fængsler, et åbent fængsel, samt 2 institutioner, der består af flere arresthuse, 2 KiF afdelinger, Ungekriminalforsorgen, Intensiv Overvågning (fodlænke), 1 pension og Områdekontoret i Ringsted.

 

Området har ca. 765 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, akademikere og administrative medarbejdere.

 

Du søger stillingerne via knappen søg stillingen. Ved at søge elektronisk sikre du, at ansøgningen modtages korrekt og at du dermed kommer i betragtning til de ledige stillinger.

 

Ansøgningsfristen er den 28. november 2021 kl. 12.00

 

Kriminalforsorgen opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Har du spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at institutionschef Hanne Høegh Rasmussen, tlf. 7255 6504 eller fagledende overlæge Ulla Almegaard, tlf. 7255 1396, TR psykolog Lina Almayah, tlf. 7255 6500.

 

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mai-Britt Rasmussen, tlf. 7255 4595.

 

Hjemmeside:

www.kriminalforsorgen.dk

 

Ansøgningsfrist:

28-11-2021

 

Arbejdssted:

Herstedvester fængsel

 

Kontakt os:

Hanne Høegh Rasmussen

Institutionschef

E-mail

72556504

 

Ulla Almegaard

Overlæge

E-mail

22905406

 

Kriminalforsorgen begrænser kriminalitet og skaber tryghed i samfundet. Det har vi tilfælles med politiet, anklagemyndigheden og domstolene, som er de andre myndigheder i straffesagskæden. Vi sikrer, at domstolenes domme bliver fuldbyrdet. Det er både frihedsstraffe, som afsones i fængsler og arrester eller med fodlænke, og tilsyn i forbindelse med betingede domme, herunder samfundstjeneste. Vi fører også tilsyn med prøveløsladte. Straf bliver gennemført med den nødvendige kontrol og sikkerhed, men også med støtte og motivation, så de dømte ikke falder tilbage til kriminalitet. Kriminalforsorgen består af et direktorat og fire områder og beskæftiger ca. 4300 medarbejdere. Lidt over halvdelen er fængselsbetjente.

Kontakt

Kriminalforsorgen - Herstedvester Fængsel

Holsbjergvej 20
2620
Albertslund
Danmark
Tlf: 72 55 65 00
Praktisk information
Oprettet:
10-11-2021
Udløber:
28-11-2021
Kviknummer:
LJA-82936698
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed,
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed