Kontakt

Lyngby-Taarbæk Kommune - PPR

Adresse
Toftebæksvej 12
2800
Lyngby-Taarbæk
Danmark
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Lyngby-Taarbæk Kommune - PPR

Lyngby-Taarbæk Kommune - PPR

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 21-12-2021

3 psykologer til PPR i Lyngby-Taarbæk

Vil du være med til at udføre PPR-arbejde af høj faglig kvalitet? Har du blik for barnet og dets trivsels- og udviklingsmuligheder i skoler og dagtilbud? Kan du facilitere samarbejde mellem barnets voksne på måder, der fremmer barnets muligheder for læring og positiv deltagelse i børnefællesskaber? Så er du måske vores nye psykolog!

 

PPR i Lyngby-Taarbæk Kommune søger tre psykologer, da vi har måtte sige farvel til en god kollega, og derudover har fået andel i projektmidler fra socialstyrelsen. To af stillingerne er faste (hhv. 32 og 37 timer), mens en er midlertidig (37 timer), og strækker sig til udgangen af 2022.

 

Vores PPR:

I PPR arbejder vi med børn og unge, inden for både det almene og det specialiserede område. Vi har en væsentlig opgave i forhold til at støtte, at alle børn og unge kan opleve sig som meningsfulde deltagere i kommunens skoler og dagtilbud.

I PPR arbejder vi i opgaver, der ofte er præget af børn i mistrivsel, urolige forældre og af fagpersoner, der oplever, at de ikke lykkes. PPR-psykologens kerneopgave er at bidrage psykologfagligt til samarbejds- og udviklingsforløb omkring børnene. Det er vigtigt, at PPR bidrager med et velforankret børnesyn samt med ro og tro på, at det vil lykkes at skabe udvikling og trivsel hos barnet. Derudover er det nødvendigt, at vi i PPR har praksisnære redskaber, perspektiver og viden, der kan bidrage til det fælles arbejde omkring barnet, herunder til kapacitetsopbygning af læringsmiljøet.

I Lyngby-Taarbæk Kommune har vi et stort og politisk understøttet fokus på tidlige indsatser, og på at sikre børns trivsel og læring i de almene miljøer. Vi arbejder derfor blandt andet med kapacitetsopbygning, med etablering af mellemformer, og på udvikling og styrkelse af tidlige indsatser, herunder lettere behandling. Der er stor opbakning til, at vi som psykologer kommer tidligere ind i opgaver og arbejder forebyggende samtidig med, at der fortsat er stor efterspørgsel på vores bistand i mere komplekse opgaver.

 

Vi ønsker, at vores nye kollegaer kan sige ja til følgende:

  • Uddannet psykolog (cand.psych. eller cand.pæd.psych.) dette er en forudsætning for at kunne varetage de opgaver, stillingen indeholder.

  • Stærk inden for udviklingspsykologi, pædagogisk psykologi og organisationspsykologi, meget gerne med erfaringer fra PPR.

  • Have interesse i og viden om børn i sårbare positioner, herunder sociale, følelsesmæssige og mere gennemgribende udviklingsmæssige.

  • Færdigheder i forhold til at drive samarbejdende udviklingsforløb, der skaber fælles retning for og omkring barnet.

  • Gode samarbejdsevner - du skal være medskaber af udviklende, tillidsfulde og gensidigt forpligtende samarbejdsrelationer med ledere af dagtilbud og skoler, såvel som med dine kollegaer i PPR, specialpædagoger, familierådgivere, familiebehandlere og andre relevante samarbejdspartnere.

  • Velforankret og tydeligt børneperspektiv - børn har ret til at tage del i fællesskaber og de skal forstås i sammenhæng med deres relationer og kontekst.

  • Kan hjælpe voksne til at tune sig ind på børns initiativer, så gensidighed og handlemuligheder hos børn fremmes.

  • Kompetencer i forhold til undersøgelse og vurdering af børns specialpædagogiske behov.

  • Overblik og evner til selvstændigt at strukturere din tid og planlægge dine opgaver.

  • Gode formidlingsevner, både på skrift og i tale. PPR-arbejde indebærer en del skriftligt vurderingsarbejde.

  • Være en del af psykologgruppens forpligtende fællesskaber, hvor vi hjælper hinanden og har fælles fagligt tilhørsforhold.

 

Stillingerne indebærer tilsammen arbejde på special-, småbørns- såvel som på det almene skoleområde.

 

Vi tilbyder dig:

Du vil blive del af en psykologgruppe med 17 dygtige, engagerede og søde kollegaer, og du vil have adgang til centralt beliggende kontor. Derudover får du en række PPR-kollegaer i form af logopæder, to-sprogskonsulenter samt medarbejdere i kommunens Motorikhus. I PPR har vi de seneste år arbejdet med at øge vores tværfaglige sammenhæng og med at sikre helhedsorienterede tværprofessionelle indsatser. Denne bevægelse opleves som positiv og udviklende for både medarbejdere, samarbejdspartnere og ikke mindst hos børn og forældre.

Vi gør meget ud af at hjælpe nye kollegaer godt på plads, vi vægter tilgængelig og nærværende ledelse og er du ikke autoriseret, tilbyder vi supervision med henblik på autorisation. Det er vigtigt for os og for din opgaveløsning hos os, at du oplever, at du kan sætte din faglighed i spil på nuanceret vis, og vi er som organisation optaget af løbende at justere og finpudse vores praksis. De sidste år har vi sammen deltaget i specialiseringsmodulet i pædagogisk psykologi vi er nu i proces med afklaring af tilsvarende faglig uddannelse inden for vores felt.

 

Praktisk:

Der er tale om 2 faste stillinger på henholdsvis 37 og 32 timer ugentligt samt en midlertidig stilling på 37 timer ugentligt i perioden 1. marts 31. dec. 2022. Der er sandsynlighed for, at den midlertidige stilling kan forlænges.

Løn i henhold til overenskomst på området.

Ansøgningsfrist den 17. januar 2022 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler afholdes 21. januar og 24. januar 2022

Vi håber at have vakt din nysgerrighed og interesse for os. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret psykologfaglig leder, Jennifer Løth på telefon 20152845 eller på mail there@ltk.dk Jennifer er tilgængelig 3. januar og igen fra 10. januar og frem.

 


I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.


Praktisk information
Oprettet:
21-12-2021
Udløber:
17-01-2022
Kviknummer:
LJA-83126788
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed