Kontakt

Region Sjælland - Synscenter Refsnæs

Adresse
Kystvejen 112
4400
Kalundborg
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Region Sjælland - Synscenter Refsnæs

Region Sjælland - Synscenter Refsnæs

|
Vestsjælland
|
Indrykket 13-12-2021

Psykolog til National Specialrådgivning, Synscenter Refsnæs, Kalundborg

Har du mod på at bringe dit fag og erfaring i spil i den nationale specialrådgivning på Synscenter Refsnæs? Et tværprofessionelt team glæder sig til at byde en selvstændig og dedikeret psykolog velkommen til landets mest specialiserede tilbud til børn og unge (0-17 år) med alvorlig synsnedsættelse.

 

Synscenter Refsnæs søger erfaren børne- og unge psykolog til landsdækkende specialistfunktion.

 

Stillingen er organisatorisk placeret i Specialrådgivningen på Synscenter Refsnæs. Med dig vil psykologteamet bestå af 4 psykologer, hvor af en er tilknyttet småbørnsteamet, to i skoleteamet og 1 i teamet målrettet børn og unge med multiple funktionsnedsættelser. Denne udbudte stilling er i skoleteamet. Psykologteamet medvirker til visitation, udredning og specialrådgivning i et veludviklet samarbejde med synskonsulenter, ergoterapeuter, specialpædagoger, lærere og videnskonsulenter. Der arbejdes med ICF som forståelsesramme og inddragelse af elementer fra det systemisk-narrative. Vi samarbejder tværprofessionelt med de familier og lokale fagpersoner, som vi rådgiver.

 

Synscenter Refsnæs kendetegnes ved at besidde teoretisk velfunderet og omfattende praktisk viden om synsnedsættelse. Kollegerne er faglige fyrtårne, iderige og udviklingsorienterede. Senest har vi udviklet en tilpasset metode om Udvidede læringsmål til børn og unge med alvorligt synsnedsættelse i Danmark målrettet dagtilbud og skoler: De udvidede læringsmål - Synscenter Refsnæs (synref.dk)

 

Specialrådgivningen er VISO KaS leverandør og yder synsvejledning i Grønland.

 

Opgaven

  • Observation og evt. testning i forbindelse med udredning, fulgt op med specialrådgivning og vejledende anbefalinger, samt rapportskrivning

  • Afklarende samtaler og specialrådgivning til forældre og fagfolk

  • Koordinering af specialrådgivning i samarbejdet med aktører i kommuner og institutioner

  • Undervisning og faglige oplæg til forældre og fagprofessionelle

  • Deltage i udviklings- og formidlingsarbejde, der understøtter inklusion og (re)habilitering

  • Kollegial supervision/sparring

  • Kvalitetssikring og dokumentation

 

Du skal blandt andet bidrage til tilrettelæggelsen af forløb, udviklingen af nye tilbud samt et styrket samarbejde med psykologer nationalt og i Norden.

 

De borgerrettede opgaver løses dels på Synscenter Refsnæs og dels lokalt i barnets/den unges nærmiljø i samarbejde med lokale synskonsulenter i hele Danmark.

 

Personprofil

Vi lægger vægt på, at du er fagligt godt funderet og udviklingsorienteret, og kan se dig selv arbejde i en bred vifte af opgaver, der understøtter barnets og den unges behov og relationer:

  • Autoriseret psykolog

  • På vej mod eller specialist i - børn- og ungepsykologi, pædagogisk psykologi eller sundhedspsykologi

  • Erfaring med eller kendskab til det specialiserede socialområde og/eller det pædagogiske område

  • Erfaring med udredning af funktionsniveau og udviklingsalder. Gerne kendskab til Interaktionsobservation og testning

  • Interesse for betydningen af at have alvorlig synsnedsættelse og være pårørende til barn/ung med alvorlig synsnedsættelse

  • Arbejder struktureret og ressourceorienteret

  • Erfaring med/uddannet til den professionelle samtale blandt andet med familier i sorg og krise

  • Lyst til specialrådgivning, formidling og undervisning

  • Velformuleret og præcis, når du formidler, dokumenterer og evaluerer

  • Kendskab til den kommunale tilbudsvifte er en fordel

 

Vi søger en kollega, der kan arbejde i komplekse problemstillinger i kombination, vil være nysgerrig sammen med kollegerne og handlingsorienteret i et engageret tværprofessionelt samarbejde.

 

Arbejdspladsen

Vi tilbyder ansættelse i henhold til overenskomst med Danske Regioner. Der er mulighed for også at arbejde sporadisk hjemmefra efter aftale med nærmeste leder. Ligeledes mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse, fx færdiggørelse til specialist, efter nærmere aftale. IT-udstyrspakke bestående af bærbar pc, tablet, mobiltelefon og i øvrigt efter behov. Kørsel i egen bil takseres i henhold til Region Sjællands gældende retningslinjer. Adgang til synscentrets svømmehal og motionsfaciliteter.

 

Vil du vide mere

Du er meget velkommen til at kontakte Berit Houmølle, vicecenterleder, behl@regionsjaelland.dk, tlf. 60 62 11 15, hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen.

 

Ansættelsen er på 30 - 37 timer i gennemsnit pr. uge.

 

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest og straffeattest til offentligt brug.

 

Ansøgningsfrist 17.01.2021

 

Ansættelsesdato 01.02.2022

 

Kontaktperson(er):

Navn: Berit Houmølle

Stilling: Vicecenterleder

Email: behl@regionsjaelland.dk

Telefon: 59570257

Mobile: 60621115

 

Om Synscenter Refsnæs

Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse. Børn og unge, der er optaget i Synsregistret eller opfylder kriterierne herfor, kan gøre brug af tilbuddene. Målgruppen omfatter også børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser.

 

Synscenter Refsnæs er et højt specialiseret tilbud, som arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.

 

Tilbuddene omfatter vidensarbejde, specialrådgivning og vejledning, individuel udredning, kursustilbud og gruppeforløb, materialeproduktion, skole, efterskole, STU og botilbud.

 

Læs mere om Synscenter Refsnæs på vores egen hjemmeside, Facebook og LinkedIn

 

Fakta:

Arbejdssted:

Socialområdet

 

Stilling:

Psykolog

 

Quicknr:

014930

 

Jobtype:

Fuld tid

 

Opslået:

26.11.21

 

Ansøgningsfrist:

17.01.21

 

Ansættelsesstartdato:

01.02.22

 

Kontaktperson:

Vicecenterleder

Berit Houmølle

Telefon: 59570257

Mobile: 60621115

Send email

 

Hjemmeside:

www.regionsjaelland.dk

Praktisk information
Oprettet:
13-12-2021
Udløber:
17-01-2022
Kviknummer:
LJA-83090271
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed,
Konsulent og rådgivning