Kontakt

Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Adresse
Svendborggade 5
2100
København Ø
Danmark
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Københavns Kommune, Socialforvaltningen

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 22-10-2021

Psykolog evt. flere til Behandlingsenheden Fønix

Behandlingsenheden Fønix er Københavns Kommunes behandlingsenhed for børn og unge mellem 0-18 år, der har været udsat for seksuelle overgreb samt børn og unge med seksuelt bekymrende adfærd. Fønix skal fra 2022 løse flere opgaver og opnormerer derfor med 1 og evt. flere stillinger (såfremt bevilling falder på plads).

 

Fønix er organiseret i sammenhæng med Børnehus Hovedstaden med fælles ledelse og er organisatorisk forankret i Center for Tidlige Indsatser Døgn- og Familieplejetilbud under Borgercenter Børn og Unge i Københavns Kommunes Socialforvaltning.

 

Aktuelt omfatter enheden fire psykologer, en administrativ medarbejder og en afdelingsleder, som også er psykolog.

 

Enhedens kerneopgaver er

 

  • behandlingsforløb til børn og unge mhp. at afhjælpe lidelser på baggrund af seksuelle overgreb, herunder også familiebehandling og forældrestøtte mhp. at understøtte en positiv udvikling for barnet, samt supervision og konsulentbistand til de professionelle omkring barnet. 

  • udredning og behandling af seksuelt bekymrende og krænkende adfærd hos børn og unge. Herunder også familiebehandling og konsulentbistand til de professionelle omkring barnet.

 

Sagerne henvises primært af Borgercenter Børn og Unge-enhederne i Københavns Kommune under SEL 11.3, 50.5 eller 52.3.

 

Vi arbejder traumeinformeret og systemorienteret med individuelle indsatser, familiebehandling, forældrerådgivning, netværksarbejde og med gruppeforløb.

 

Din profil

 

  • Du er autoriseret psykolog og har relevant efteruddannelse

  • Du har erfaring med og interesse for at arbejde med psykologisk behandling og undersøgelse af børn og unge, herunder gerne erfaring med gruppebehandling

  • Du har viden om traumer

  • Du har interesse for arbejdet med børn og unge udsat for seksuelle overgreb samt interesse for at arbejde med børn og unge med seksuelt bekymrende adfærd

  • Du værdsætter tværfagligt samarbejde og dét at arbejde som team fremfor individuelt

  • Du har et stabilt og godt humør, gode relationelle kompetencer og menneskeligt overskud alt sammen vigtige egenskaber, når man skal arbejde i et til tider belastende felt

 

Vi tilbyder

 

  • Gode rammer for at udføre spændende og meningsfulde arbejdsopgaver, herunder længerevarende behandlingsforløb 

  • Et introprogram med grundig indføring i arbejdsopgaverne

  • Løbende faglig opkvalificering, ekstern supervision, psykologfaglig ledelse og et støttende og udviklende arbejdsfællesskab

  • Godt kollegialt fællesskab, hvor vi tager os tid til at sparre 

  • Makkerskab, hvor vi er to behandlere på næsten alle sager

 

Yderligere oplysninger

 

Stillingerne er på 30-37 timer om ugen efter aftale og med tiltrædelse den 1. januar 2022 eller snarest derefter. Enheden er p.t. fysisk placeret på Svendborggade 5, 2100 København Ø.

 

I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.

 

Hvis du vil vide mere om stillingerne og Behandlingsenheden Fønix, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Morten Jarmer på 2170 9560.

 

Søg via nedenstående link senest søndag den 21. november 2021

 

Samtaler afholdes 25. november 2021.

 


Praktisk information
Oprettet:
22-10-2021
Udløber:
21-11-2021
Kviknummer:
LJA-82854897
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed