I dag er der 
27
27
 ledige job på Psykologjob.dk
Gem annonce
Ringsted Kommune

Ringsted Kommune

|
Midtsjælland
|
Indrykket 03-01-2022

GENOPSLAG Psykolog til Nebs Møllegård behandlingshjem

En stilling som psykolog ved Nebs Møllegård behandlingshjem med en ugentlig tjenestetid på 30 timer ønskes besat pr. 1. marts 2022 eller snarest. Arbejdstiden kan efter aftale fordeles på 4 dage.

 

Nebs Møllegård er en specialinstitution i Ringsted Kommune for børn og unge med omfattende udviklings- og tilknytningsforstyrrelser, samt personlighedsmæssige vanskeligheder. Institutionen har 3 miljøafdelinger og en intern skole med samlet op til 26 børn og unge i alderen 6-18 år. Herudover et vigende antal børn i dagbehandling-skole.

Behandlingen foregår ud fra miljøterapi på basis af en udviklingspsykologisk og psykodynamisk forståelse og med udgangspunkt i Procesbevidsthedsbegrebet, samt inddragelse af viden om traumer, mentaliseringsteori og metode. Der tilbydes intensiv miljøterapeutisk døgnbehandling og skole-dagbehandling. Endvidere tilbydes enkelte børn og unge, kortere eller længerevarende individuel terapi.

 

Nebs Møllegård bestræber sig på at skabe et terapeutisk miljø, der giver det enkelte barn og unge muligheder for udvikling af evne til refleksion over mentale processer og større forståelse af sig selv med henblik på, at kunne at træffe rigtige beslutninger i livet, herunder at tage ansvar for egne handlinger, dvs. opnå større personlighedsmæssig integration, social og faglig udvikling.

 

Psykologstillingen er tilknyttet en miljøafdeling, hvor personalegruppen består af 1 afdelingsleder, 8 pædagoger (miljøterapeuter), lærerteams, 1 socialrådgiver og 1 psykolog (vakant).

Psykologen skal indgå i det tværfaglige samarbejde om behandlingsopgaven.

 

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a. konferenceledelse med behandlingsplanlægning, psykologiske undersøgelser, gruppesupervision af miljøterapeuter og børne- og ungeterapi, samt undervisning på intern miljøterapeutisk uddannelse. Endvidere fortsat udvikling af miljøterapien på Nebs Møllegård i det tværfaglige samarbejde, samt samarbejde vedr. et kommende forskningsprojekt.

 

Kvalifikationer:

 

  • Autorisation som psykolog.

  • Der lægges vægt på, at ansøgere er i besiddelse af klinisk psykologisk erfaring, bred udviklingspsykologisk viden, interesse for personlighedstestning og psykoterapi med børn og unge, samt lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde.

 

Vi tilbyder:

 

  • En arbejdsplads hvor der er mulighed for fordybelse, refleksion og faglig udvikling.

  • En faggruppe med 2 andre psykologer.

  • Der ydes intern individuel supervision, samt ekstern gruppesupervision.

 

Løn og ansættelsesvilkår:

Efter gældende overenskomst mellem Dansk Psykologforening.

 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 24. januar

 

Yderligere oplysninger:

Tlf. 57 62 86 00 hos ledende psykolog Karin Bagge Andersen eller afdelingsleder Kim C. Johansen.

Ansøgningsfrist: 17. januar 2022.

 

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

 


Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Ringsted Kommune

Sct. Bendtsgade 1
4100
Ringsted
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
03-01-2022
Udløber:
17-01-2022
Kviknummer:
LJA-83168421
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed,
Forskning og undervisning,
Supervision
Beliggenhed
Gem annonce