I dag er der 
22
22
 ledige job på Psykologjob.dk
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Studenterrådgivningen

Studenterrådgivningen

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 15-10-2021

Afdelingsleder til Studenterrådgivningen

Hvis du er optaget af øge trivslen blandt studerende, har de fornødne forudsætninger for selv at kunne hjælpe udsatte og sårbare studerende samt for at lede en afdeling med dygtige rådgivere, så har du mulighed for at forene alt dette og give et markant bidrag som afdelingsleder for Almen Syd.

 

Studenterrådgivningen (SRG) hjælper hvert år mange tusinde studerende til et bedre studieliv. I vores kliniske praksis kan vi påvise høje effekter i indsatsen for at vende studerendes mistrivsel til studietrivsel. Vi har over de seneste år suppleret vore klassiske tilbud, individuelle rådgivningssamtaler med terapeutisk dybde, med flere tilbud til grupper, workshops og on-line støtte som selvhjælp eller med vejledning. Det er lykkedes os at øge antallet af studerende vi når ud til og den bevægelse ønsker vi at fortsætte.

 

Som afdelingsleder for Almen Syd får du personaleledelsen for ca. 20 dygtige medarbejdere der primært er placeret i København. Du forventes selv at rådgive studerende og vi forventer således et højt fagligt niveau, som du både omsætter i rådgivningen og i din ledelse. Den overordnede faglige udvikling er du med til at fastsætte i ledergruppen, mens du i den konkrete omsætning indgår i et tæt makkerskab med afdelingslederen for vores almene tilbud i Jylland. Dine primære ledelsesopgaver er at understøtte:

  • løbende videreudvikling og faglig styrkelse af vores kompenserende tilbud til de studerende i SRGs almene indsats, så vi hjælper stadig flere studerende

  • et tilstrækkeligt kendskab blandt alle rådgivere til alle vores kompenserende tilbud, så vi kan give alle studerende det mest hensigtsmæssige mix af rådgivningstilbud

  • den i forvejen høje faglighed hos medarbejderne og sørge for at den gode trivsel fastholdes via både 1:1 ledelse af medarbejderne og ved at understøtte et stærkt og inspirerende arbejdsfællesskab

 

Du bliver del af SRGs ledergruppe, og forventes her at bidrage til både SRGs overordnede prioriteringer og konkrete satsninger i samarbejde med de 6 øvrige afdelingsledere og direktøren.

 

Hvad forventer vi af dig?

Vi forventer, at du indgår i driften som rådgiver i 20 % af din tid for at fastholde nærhed til de studerende. Ud over en ledelsesfaglighed forventer vi derfor, at du har relevante kompetencer som rådgiver oven på en grunduddannelse som enten socialrådgiver eller psykolog.

 

Du er indstillet på at dele dit faglige ledelsesrum med afdelingslederen fra SRGs anden almene afdeling så I samarbejder tæt og gensidigt forpligtende om den faglige udvikling af vores rådgivere. Endvidere at du kan inspirere medarbejdere med et højt fagligt niveau og behov for en vis autonomi i opgavevaretagelsen til at være optaget af, at styrke afdelingens og SRGs overordnede opgaveløsning. Hvis du er den rette kandidat kan du genkende dig i nedenstående:

 

  • Uddannelse som cand.psych. med efterfølgende autorisation eller socialrådgiver med relevant psykoterapeutisk efteruddannelse samt formel videreuddannelse på mindst diplomniveau
  • Solid terapeutisk erfaring fra arbejdet med unge gerne studerende
  • Relevant ledelseserfaring eller før-ledelseserfaring fra eksempelvis projektledelse, TR-funktion ell.
  • Stærke relationelle og kommunikative kompetencer, der skal bringes i anvendelse særligt i relation til dine kommende medarbejdere og umiddelbare lederkollega 

 

Søg stillingen

Stillingen søges via vores elektroniske rekrutteringssystem senest mandag d. 15. november kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted onsdag den 24. november 2021 i København.

 

Ansættelse sker i henhold til de statsligt aftalte fællesoverenskomster og organisationsaftaler. Stillingen er på fuld tid. Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt og senest 10. januar 2022. Studenterrådgivningen er ikke lønførende.  

 

Er du interesseret i at vide mere om Studenterrådgivningen så besøg vores hjemmeside www.srg.dk. Vil du vide mere om stillingen kan du ringe til afdelingsleder for SRGs almene tilbud i Jylland Sanne Kjær på. tlf. 3034 3767 eller direktør Thomas Braun på tlf. 2073 4219.

 

Studenterrådgivningen ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen.  

 



Om os 

Studenterrådgivningen er en institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Vi besidder en enestående ekspertise i at yde psykologisk og socialfaglig rådgivning og behandling til studerende på videregående uddannelser. Studenterrådgivningens formål er at bidrage til, at de studerende med studiemæssige, personlige eller sociale udfordringer gennemfører deres studier. Læs mere om os på www.srg.dk. 


Kontakt

Studenterrådgivningen

Emil Holms Kanal 14, 4.
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
15-10-2021
Udløber:
15-11-2021
Kviknummer:
LJA-82822456
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
HR og personale,
Konsulent og rådgivning,
Ledelse
Beliggenhed