
Danmarks største retspsykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans søger 2 kliniske psykologer til lukket retspsykiatrisk afsnit
Vil du udvikle dig indenfor retspsykiatriens interessante og komplekse speciale og samtidig få en hverdag i skønne omgivelser ud til Roskilde fjord?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, retspsykiatrisk afdeling R, søger en klinisk psykolog eller specialpsykolog (37 timer) til to af vores lukkede afsnit med tiltrædelse 1/7 2026 (eller snarest derefter).
Du bliver en del af afsnittet og kommer til at indgå i et tværfagligt team, hvor du som teamets psykolog får følgende opgaver:
- Deltagelse i det daglige behandlingsarbejde på sengeafsnittet i tæt samarbejde med afsnitsledelsen.
- Supervision og vejledning af personale.
- Terapeutiske forløb, både individuelt og i gruppe.
- Struktureret og forefaldende undervisning af personale.
- Psykoedukation af patienter.
- Psykologiske testninger og risikovurderinger til brug for behandlingsplanlægning, behandlingsvurdering og evaluering samt til mentalobservationer.
- Undervisningsopgaver vil kunne være såvel internt som eksternt.
En stor del af din arbejdstid vil være på selve sengeafsnittet, men du vil også skulle varetage funktioner på tværs af afdelingen.
Den terapeutiske referenceramme på afdelingen er kognitiv, og der er et løbende implementeringsarbejde ift. kognitiv miljø- og adfærdsterapi på sengeafsnittene. Det vil derfor være en del af dit daglige arbejde at hjælpe med implementeringsprocessen.
Specialisering i retspsykiatri
Som en del af Afdeling R varetager vi den retspsykiatriske ekspertfunktion i Region Hovedstaden. Vi modtager dermed patienter, hvor den psykiske lidelse og den retslige foranstaltning er baggrund for komplekse patientforløb og kræver særlig ekspertise.
Det overordnede formål med indlæggelse på retspsykiatrisk afdeling er at forebygge ny kriminalitet gennem en sundhedsfaglig indsats, dvs. at reducere symptomer, forebygge tilbagefald og hjælpe patienten til at genvinde sit tidligere funktionsniveau eller opnå højst mulig funktionsevne. Det sker med afsæt i afdelingens principper for retspsykiatrisk rehabilitering, der inkluderer en recovery-orienteret tilgang og kognitiv terapi.
Afdelingen består p.t. af 8 lukkede afsnit, 2 åbne afsnit, 2 ambulante teams i København, et kompetencecenter for retspsykiatri og en klinisk retspsykiatrisk forskningsenhed.
Lidt om os og hvad vi kan tilbyde
Du bliver ansat i psykologgruppen på Psykiatrisk Center Sct. Hans med funktion på enten afsnit A2 eller D2, der begge er lukkede afsnit. Vi tilbyder derfor rig mulighed for både tvær- og monofaglig sparring.
Begge afsnit har lokaler i vores nye retspsykiatriske bygning ”Udsigten”. Et nyt byggeri, hvor sikkerhed, recovery og rehabilitering er indtænkt i både arkitektur, design og arbejdsgange.
I psykologgruppen er vi 18 kliniske psykologer (inkl. flere specialpsykologer) og har psykologfaglig ledelse. Der er dertil flere psykologer i uddannelsesforløb til specialpsykolog tilknyttet gruppen, ligesom der løbende er psykologpraktikanter fra flere af landets universiteter på afdelingen.
Ønskede kvalifikationer:
- Klinisk psykolog/retspsykolog, gerne med praksisuddannelse (PPU) (eller på vej til at blive det).
- Du har interesse for – og gerne erfaring indenfor - retspsykiatri og retspsykologi.
- Du har erfaring med psykologisk testning, både alment og i forhold til særlige patientgrupper.
- Du har en kognitiv uddannelse (afsluttet eller igangværende).
- Erfaring med undervisning, tværfagligt samarbejde, supervision og kriseintervention samt psykoterapi af særlige patientgrupper.
- Endvidere er interesse for kvalitetsudvikling og forskning ønskelig.
Der lægges vægt på fleksibilitet, evne til tværfagligt samarbejde og parathed til akut arbejde.
Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte chefpsykolog Tine Wøbbe på tlf. 38642098/ 29610145, e-mail: tine.woebbe@regionh.dk eller teamkoordinator for Psykologfunktionen, specialpsykolog Rasmus Revsbech på tlf. 60929542, e-mail: rasmus.revsbech@regionh.dk
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. juli 2026.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Ansøgningsproces
Søg via linket på siden. Du bedes uploade CV og relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 10. juni 2026
Vi glæder os til at læse din ansøgning; samtaler forventes afholdt i uge 26.
Det handler om liv
Om at bringe liv til verden, om at redde liv og forbedre livskvalitet.
På Amager og Hvidovre Hospital er der plads til dine ambitioner. Vi er eksperter i folkesygdomme og kan samtidig tilbyde højt specialiseret behandling til mennesker med sjældne sygdomme.
Som en del af hospitalet indgår også tre psykiatriske centre, og vi tilbyder nu et endnu stærkere, sammenhængende sundhedstilbud inden for både somatik og psykiatri.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi udvikler og deler ny viden. Et miljø, hvor vi står klar med ekspertise og omsorg hele døgnet.
Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv.
Fakta
- Amager og Hvidovre Hospital er et af landets største akuthospitaler
- Hospitalet har mere end 6.500 ansatte, som arbejder på flere forskellige matrikler
- Psykiatrisk Center Sct. Hans, Psykiatrisk Center Glostrup og Psykiatrisk Center Amager er en del af Amager og Hvidovre Hospital
Ansøg her
Region Hovedstaden, Psykiatrisk Center Sct. Hans
Boserupvej 2
4000 Roskilde
10-06-2026
Tilbage til søgning





