Ny søgning
Region
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Børnesagkyndige til Ungdomskriminalitetsnævnet


Vil du bistå arbejdet i det landsdækkende Ungdomskriminalitetsnævn, som er en vigtig brik i indsatsen for at få kriminalitetstruede unge på ret køl? Så søger Ungdomskriminalitetsnævnet et antal børnesagkyndige til at give møde i nævnets sager i hele landet.

Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelser i sager om børn og unge, som er mistænkt eller dømt for at have begået alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Nævnets opgave er at forebygge og bekæmpe ungdoms- kriminalitet gennem fastlæggelse af målrettede, individuelle forebyggende indsatser for kriminalitetstruede børn og unge i alderen 10-17 år.

Ungdomskriminalitetsnævnet sættes løbende i alle politikredse i hele landet, og nævnet består – når det træder sammen – af en dommer, et kommunalt ansat nævnsmedlem og et nævnsmedlem, som er ansat i politiet. Ungdomskriminalitetsnævnets møder bliver afholdt i mødelokaler i byretterne.

Opgaver

I sager om børn og unge i alderen 10-14 år bistås Ungdomskriminalitetsnævnet af en børnesagkyndig, som har til opgave at sikre en yderligere faglig indsigt i forhold til børn og unge i aldersgruppen. Nævnet bistås også af en børnesagkyndig i sager om 15-17-årige unge, når der skal træffes afgørelser af meget indgribende karakter, herunder anbringelse uden for hjemmet uden samtykke og anbringelse på sikrede døgninstitutioner.

Som børnesagkyndig skal du deltage i de mundtlige nævnsmøder og efter anmodning kunne bistå nævnet i dialogen med barnet eller den unge i forbindelse med drøftelse af barnets eller den unges situation. Du skal vejlede nævnet om de foretagne undersøgelser og sagkyndige udtalelser om barnet eller den unge og dets forældre. Du skal endvidere være til stede under voteringen og bistå nævnet med vejledning om de indstillede foranstaltninger i forhold til udviklingen af det enkelte barn eller den enkelte unge. Du vil ikke tiltræde nævnet som nævnsmedlem og vil ikke have stemmeret.

Du vil være underlagt forvaltningslovens og straffelovens regler om tavshedspligt.

Nævnet forventer, at du er psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) og har særlige børnefaglige kompetencer, og

  • at du har viden om børn og unges psykiske udvikling, herunder fejludvikling og psykopatologi,
  • at du har relevant erfaring med at skabe kontakt til og tale med sårbare børn og unge

Det vil være en fordel, hvis

  • du kender til at arbejde med børn og unge, der kommer fra belastede psykosociale miljøer,
  • du har praktisk erfaring inden for det kriminalpræventive arbejde med børn og unge,
  • du er fortrolig med enten at lave psykologiske undersøgelser af børn og unge eller er vant til at læse og anvende psykologiske undersøgelser og andre psykologfaglige sagsakter vedrørende børn og unge.

Du vil blive udpeget til at bistå Ungdomskriminalitetsnævnet ved en eller flere retter. Du skal være opmærksom på, at Ungdomskriminalitetsnævnets møder kan afholdes på specifikke ugedage og som udgangspunkt på hele eller halve mødedage, og udpegning forudsætter, at du på skift med andre udpegede børnesagkyndige kan deltage i møder på denne ugedag/disse ugedage. Det bemærkes, at det ikke er i alle sager, at nævnet skal bistås af en børnesagkyndig. Du skal være opmærksom på, at møderne berammes med kort varsel.

Yderligere oplysninger

Udpegning sker i medfør af § 12 i bekendtgørelse om forretningsorden for Ungdomskriminalitetsnævnet.

Honorering sker med 900 kr. pr. time ekskl. moms for forberedelsestid og mødetid.

Derudover får du dækket eventuelle rejseudgifter, herunder kørsel i egen bil efter statens takster.

Det er en betingelse i den videre proces, at du giver samtykke til, at Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat indhenter en fuldstændig udskrift af Det Centrale Kriminalregister. Herom vender vi i givet fald tilbage til dig.

Kontakt og ansøgning

Du skal senest den 7. maj 2026 sende dit cv og dokumentation for din uddannelse og relevant erfaring på området til Ungdomskriminalitetsnævnet sekretariat, Bredgade 59, 1. sal, 1260 København K, eller via sikker mail fra din e-boks. Vælg modtager Domstolsstyrelsen/Ungdomskriminalitetsnævnet og skriv gerne ”Ansøgning børnesagkyndig” i emnefeltet.

Du skal angive ved hvilke retter, du søger udpegning.

Vi forventer at afholde samtaler i maj 2026.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Lisbet Hallengren Kristensen på tlf. 24675749 eller sekretariatschef Marianne Schmidt på tlf. 21243281.

Politisk fokus på ungdomskriminalitet

Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse i sager om børn og unge, som er mistænkt eller dømt for at have begået alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Nævnet skal sikre en helhedsorienteret og målrettet kriminalitetsforebyggende indsats i forhold til den unge. Nævnet kan fastsætte forbedringsforløb samt straksreaktioner, som er af opdragende og så vidt muligt også genoprettende karakter. Du kan læse mere om Ungdomskriminalitetsnævnet



🕑  |  København K  |  07-05-2026


Virksomhed
Ungdomskriminalitetsnævnet
Arbejdssted
Bredgade 59, 1. sal
1260 København K
Ansøgningsfrist
07-05-2026



Tilbage til søgning

Virksomhed
Ungdomskriminalitetsnævnet
Arbejdssted
Bredgade 59, 1. sal
1260 København K
Ansøgningsfrist
07-05-2026