Ny søgning
Region
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Erfarne behandlere til visitation og vejledning indenfor det lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel til Center for Mental Sundhed


Har du lyst til at vejlede hjælpsøgende familier og unge mellem 15-17 år med mangeartede udfordringer, til de rette tilbud?

Og motiveres du af at støtte børn, unge og deres forældre til større trivsel?


Så vil du være præcis den psykolog, socialrådgiver, familiebehandler eller anden relevant faglig profil vi søger i Center for Mental Sundhed til varetagelse af afklarende samtaler med børn, unge og deres forældre.

Om jobbet

I 2025 er Center for Mental Sundhed i gang med implementering af lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel. Forældre og unge mellem 5-17 år, bosiddende i Københavns Kommune, skal have mulighed for at henvende sig ét sted, hvor der kan ske en afklaring af om barnet/den unge har behov for lettere behandling, og i så fald hvilken. I Københavns Kommune er ’indgang til bedre mental sundhed’ organisatorisk placeret i Center for Mental Sundhed, som er en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. I det lettilgængelige behandlingstilbud er der for nuværende otte behandlingstilbud, der henholdsvis er placeret i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og i Center for Mental Sundhed under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Stillingen vil delvist indeholde telefoniske og fysiske forsamtaler for afklaring af behandlingsbehov, og henvisning til rette tilbud. I de tilfælde, hvor de lettilgængelige tilbud ikke vurderes relevante eller utilstrækkelige, hjælper vi børnene og deres forældre videre i andet regi. Vi tilstræber at arbejde helhedsorienteret. Problemstillingerne er mangeartede og samtalerne er derfor sjældent ens. En anden del af stillingen vil indeholde administrations- og udviklingsopgaver i ’indgang til bedre mental sundhed’, der har borgeren i centrum. Du vil være medskabende på at danne et fælles fagligt fundament og understøtte den røde tråd i opgaveløsningen sammen med ledelsen og medarbejdere af forskellige faglige baggrunde, der kommer fra Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og i Center for Mental Sundhed under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Du vil arbejde for at styrke tværgående arbejdsgange og sammenhænge både mellem forvaltninger, mellem Center for Mental Sundhed og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og i forhold til samarbejdspartnere i civilsamfundet. Du vil kunne afholde oplæg både internt og eksternt samt understøtte ledelsen med opgaver, der danner rammer for tilbuddet i og uden for huset.

Du kan læse mere om de faglige rammer for lettilgængeligt tilbud her.

Dine faglige og personlige kompetencer

Du har bred udviklingspsykologisk viden om børn i alderen 5-17 år, og du kan se trivselsudfordringer i et personligt, relationelt og kontekstuelt perspektiv.

Du kan sætte din viden i spil på relativt kort tid, enten over telefonisk rådgivning og vejledning eller ved fysiske samtaler med børn, unge og forældre. Vi ser gerne, at du har erfaring med visitationssamtaler, herunder at matche behandling med målgruppe. Du har muligvis erfaring og kendskab til lettere behandlingstilbud, og til målgruppen i forhold til alder og funktionsniveau. Du skal være komfortabel med administrative opgaver, og du vil blive betragtet som en sundhedsperson i henhold til journalføring i borgerens sag. Du er nysgerrig, god til at holde overblik og kan være i ro med ikke nødvendigvis at vide, hvad det næste skridt er, eller hvilke problemstillinger der træder ind ad døren.

Du bliver en del af Center for Mental Sundhed

Center for Mental Sundhed driver og udvikler forebyggende forløb for borgere i psykisk mistrivsel og bidrager til at fremme større lighed i den mentale sundhed og trivsel i København. Centrets primære målgruppe er københavnere fra 13 år og opefter. Her vil du blive en del af et stort og stærkt fagligt miljø bestående af 80 psykologer og et tværfagligt team, der arbejder med ADHD og autisme på voksenområdet samt en stab bestående af sekretærer, akademisk personale og ledelse.

Derfor skal du vælge os

Center for Mental Sundhed er en arbejdsplads, der er kendetegnet ved involvering og en høj grad af kollegialt fællesskab samt en stor faglighed på tværs af medarbejdere og ledelse. Vi tilbyder en arbejdsplads med

  • mulighed for at hjælpe pressede familier til afklaring i svære situationer og medudvikle en ny og strategisk vigtig indsats på tværs af tre forvaltninger
  • ambitioner om at være toneangivende indenfor mental sundhed
  • engagerede kolleger samt solide faglige- og sociale arbejdsfællesskaber
  • fleksibilitet og gode muligheder for faglige udfordringer
  • rammer, der understøtter opgaveløsningen herunder grundig introduktion og mentorordning ved opstart
  • smil, imødekommenhed, humor og en rar atmosfære

Center for Mental Sundhed er en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling, og derfor søger vi hele tiden nye måder at gøre tingene på. Dine ideer er derfor altid velkomne. Du kan læse mere om Center for Mental Sundhed her.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Ansættelsesstedet er Center for Mental Sundhed – Kbh, der ligger på Vesterbro og Nørrebro. Din base i Indgang til bedre mental sundhed er aktuelt på Vesterbrogade 121 i København V. Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.  Vi ønsker stillingerne besat med tiltrædelse den 1. oktober 2025.

Mere information  

Hvis du har spørgsmål eller du gerne vil høre med om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Helene Hjerrild på 21 64 13 57 (er på ferie frem til den 4. august).

Søg via linket senest mandag den 18. august 2025

Vi forventer at holde samtaler den 25. og 26. august.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

 



🕑 Fuldtid  |  København V  |  18-08-2025


Ansøg her

Virksomhed
Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Arbejdssted
Vesterbrogade 121
1620 København V
Ansøgningsfrist
18-08-2025



Tilbage til søgning