I dag er der 
21
21
 ledige job på Psykologjob.dk
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Region Sjælland - Psykiatrien Syd

Region Sjælland - Psykiatrien Syd

|
Midtsjælland
|
Indrykket 29-10-2019

Uddannelsesstillinger til specialpsykolog i psykiatri

3 uddannelsesstillinger til specialpsykolog i voksenpsykiatri i Roskilde og Vordingborg

 

Psykiatrien Region Sjælland søger 3 autoriserede psykologer, som har lyst til at uddanne sig til specialpsykolog. Specialpsykologuddannelsen er en 4 årig videreuddannelse til autoriserede psykologer, der ønsker at specialisere sig.

 

Uddannelsen er delt op i et introduktionsår og tre hoveduddannelsesår. Uddannelsen er tilrettelagt sådan, at der veksles mellem ophold i den ambulante psykiatri, akutpsykiatri, sengeafsnit og fokuserede ophold. Hertil kommer en spændende teoretisk kursusdel. Se mere om uddannelsens opbygning på www.specialpsykologuddannelsen.dk.

 

Psykiatrien Region Sjælland har brug for specialpsykologer og de kompetencer, specialpsykologerne bringer ind i Psykiatrien. Specialpsykologerne er et aktiv i både de ambulante og stationære funktioner, og vi har også flere specialpsykologer i ledelsesfunktioner. Der er derfor gode jobmuligheder efter endt uddannelse indenfor et givent interessefelt.

 

Vi har et godt tværfagligt samarbejde, og der er bl.a. etableret fælles undervisning/klinik med lægegrupperne.

 

3 ledige uddannelsesforløb - genopslag

 

1 forløb i Psykiatrien Øst, Roskilde

 

1. december 2019 til 30. november 2020 - Introduktionsstilling i Roskilde

 

1. december 2020 til 30. november 2023 - Hoveduddannelsesstilling i Roskilde

 

2 forløb i Psykiatrien Syd, Næstved/Vordingborg

 

1. december 2019 til 30. november 2020 - Introduktionsstilling i Næstved

 

1. december 2020 til 30. november 2023 - Hoveduddannelsesstilling i Vordingborg/Næstved

 

Henset til at der er tale om genopslag, kan det blive nødvendigt at udskyde starttidspunktet.

 

Uddannelsesprogrammet for Psykiatrien kan ses på specialpsykologuddannelsens hjemmeside www.specialpsykologuddannelsen.dk. Her fremgår også de skabeloner, der skal anvendes til udformning af ansøgningen.

 

Ansøgningsfrist 12. november 2019.

 

Spørgsmål til uddannelsesstillingerne kan rettes til:

 

Forløbet i Roskilde: uddannelsesansvarlig specialpsykolog Marlene Buch-Pedersen tlf. 3050 8729

 

Forløbene i Næstved/Vordingborg: Uddannelsesansvarlig specialpsykolog Rita Andersen tlf. 2037 4380.

 

Straffeattest:

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

 

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

 

Om Psykiatrien

Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

 

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

 

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.


Kontakt

Region Sjælland - Psykiatrien Syd

Færgegårdsvej 15
4760
Vordingborg
Praktisk information
Oprettet:
29-10-2019
Udløber:
12-11-2019
Kviknummer:
LJA-76898242
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed,
Psykiatri
Beliggenhed
Lignende job
Halsnæs Kommune
Halsnæs, Nordsjælland
Frist:
15-11-2019
Familieretshuset
Frist:
14-11-2019