I dag er der 
7
7
 ledige job på Psykologjob.dk
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Københavns Kommune, Socialforvaltningen

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 05-02-2020

To psykologer til ny behandlingsenhed for børn udsat for seksuelle overgreb, Borgercenter Børn og Unge

Unik mulighed for at være med til at forme en ny specialiseret behandlingsenhed i landets største kommune

 

Socialforvaltningen i Københavns Kommune opretter i foråret 2020 en ny behandlingsenhed for børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb.

 

Indsatsen over for de mest udsatte børn er højt politisk prioriteret I Københavns Kommune, og man ønsker med etableringen af enheden at sikre den bedst mulige behandling til børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, for at understøtte deres ret til et godt børneliv.

 

Den nye enhed vil være organisatorisk forankret i Center for Forebyggelse og Rådgivning under Borgercenter Børn og Unge, hvor også Børnehus Hovedstaden er organiseret. Den kommer som udgangspunkt til at omfatte en afdelingsleder (psykolog), fire psykologer og en administrativ medarbejder.

 

Kerneopgaverne bliver at tilbyde behandlingsforløb til børn og unge m.h.p. at afhjælpe lidelser på baggrund af seksuelle overgreb.

 

Derudover vil enheden tilbyde familiebehandling og forældrestøtte m.h.p. at understøtte en positiv udvikling for børnene, mulighed for supplerende psykologisk undersøgelse af børnene samt supervision og konsulentbistand til de professionelle omkring børnene. Sagerne vil typisk være visiteret efter Servicelovens 11.3 og 52.

 

Din profil

 

  • Du er autoriseret psykolog, gerne med relevant efteruddannelse

  • Du har erfaring med og interesse for at arbejde med børn udsat for seksuelle overgreb, meget gerne kombineret med øvrig erfaring fra børneområdet (fx fra PPR, psykiatri eller døgninstitution)

  • Du er indstillet på faglig udvikling i tæt samarbejde med teamkolleger, hvor et nyt team sammen skal blive superdygtige inden for et specialiseret område

  • Du har et stabilt og godt humør, gode relationelle kompetencer og menneskeligt overskud alle sammen vigtige egenskaber, når man skal arbejde og udvikle noget nyt i et til tider belastende felt

 

Vi tilbyder

 

  • Løbende faglig opkvalificering, supervision, psykologfaglig ledelse og et støttende og udviklende arbejdsfællesskab

  • Du vil arbejde tæt sammen med dine psykologkolleger, og der vil være psykologfaglig ledelse med mulighed for tæt, faglig sparring. Der vil være to behandlere på alle sager med mulighed for at veksle mellem individuelle og fælles samtaler

  • Derudover skal du deltage i opbygningen af et godt behandlingsmiljø og en god arbejdsplads, som du får mulighed for at præge fra start sammen med resten af teamet

 

 

Stillingen er på 32-37 t/ugen efter aftale og med tiltrædelse 1. april 2020. Enhedens fysiske placering er indtil videre Svendborggade, København Ø, og på sigt vil der blive fundet en anden lokalitet et sted i København.

 

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

 

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen og den nye behandlingsenhed, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Pernille Spitz på 2035 9593.

 

Søg via nedenstående link senest søndag den 23. februar 2020

 

Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 26. februar og evt. 2. samtaler torsdag den 27. februar.

Kontakt

Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Henrik Pontoppidans Vej 8
2200
København N
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
05-02-2020
Udløber:
23-02-2020
Kviknummer:
LJA-79235958
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed
Beliggenhed
Lignende job
Dialog mod Vold
Aarhus, Østjylland
Frist:
15-04-2020
Køge Kommune
Køge, Midtsjælland
Frist:
17-04-2020