I dag er der 
18
18
 ledige job på Psykologjob.dk
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Gribskov Kommune - PPR

Gribskov Kommune - PPR

|
Nordsjælland
|
Indrykket 02-10-2017

To fuldtidsmedarbejdere til bl.a. gruppeforløb for børn og unge samt en PPR-psykolog

 

Gribskov PPR søger to fuldtidsmedarbejdere til bl.a. gruppeforløb for børn og unge samt en PPR-psykolog til 30 timer

 

Brænder du for at understøtte og optimere børn og unges muligheder for deltagelse i kommunens skole- og dagtilbud? Ser du en stor værdi i at bidrage til nedbringelse af skolevægring?

 

Hvis du kan svare ja på ovenstående, er du måske en af vores kommende kolleger.

 

Om de 2 stillinger

Gribskov PPR søger to nye medarbejdere til arbejdet med gruppeforløb for børn og unge lokalt i kommunens skole-/dagtilbudsdistrikter.

 

Som led i et udvidet fokus på tidlig indsats og forebyggelse har Gribskov Kommune valgt at opnormere PPR med to stillinger til varetagelse af opgaver omkring sårbare børn/unge og deres familier. Der vil være tale om en indsats, der primært har det formål at sikre børn og unge i udfordringer positive deltagelsesmuligheder i almenområdet.

 

Eksempler på gruppeforløb kunne være: familieklasser, børnegrupper med social træning som omdrejningspunkt, grupper for børn med angstproblematikker o.a. En anden central opgave vil være at indgå i et team, der arbejder med at forebygge og håndtere problematikker omkring skolevægring.

 

Arbejdsopgaverne fordrer et tæt samarbejde med mange aktører, heriblandt personalet på skolerne og dagtilbuddene, fremskudte forebyggende socialrådgivere, sundhedsplejersker, kollegerne i PPR samt ikke mindst forældre og børn.

 

Om dig

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være cand.psych, cand.pæd.psych,, cand.pæd.pæd.psych, pædagog eller socialrådgiver med relevant overbygning. Med relevant erfaring og efteruddannelse kan øvrige professioner komme i betragtning.

Vi ser gerne, at du har erfaring med at planlægge og gennemføre gruppeforløb for børn, unge og/eller voksne.

 

Du skal være god til at have gang i mange projekter sideløbende og kunne håndtere en arbejdsdag med mange typer af udfordringer. Det er afgørende, at du har gode samarbejdsevner og vægter inddragende og tydelig kommunikation højt.

 

PPR-psykolog 30 timer

Vi søger en psykolog til varetagelse af PPR-opgaver 30 timer/uge. Opgaverne spænder vidt men har rådgivning og vurderinger som omdrejningspunkt.

 

Du vil blandt andet skulle

 

  • Lave interventionsopgaver over for såvel grupper som individer som led i den konsultative og forebyggende indsats.

  • Rådgive og sparre med ledere og medarbejdere inden for skole- og daginstitutionsområdet.

  • Understøtte udvikling af inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skole.

  • Understøtte udvikling af kommunale specialundervisningstilbud.

  • Deltage i sparring og rådgivning til kolleger, der arbejder med den socialfaglig indsats.

  • Foretage pædagogisk psykologiske vurderinger, herunder udføre de nødvendige undersøgelser for at vurdere barnets behov.

 

Om dig

Du er uddannet cand.psych eller cand.pæd.psych og har interesse, og meget gerne erfaring, inden for arbejdet med børn og unge.

 

Vi håber på at få ansøgere, der evner at navigere i komplekse og mangeartede opgaver og kan bevare roen i en organisation, der aldrig står stille. Du vil få mange samarbejdsflader, hvorfor det er vigtigt, at du er indstillet på både tvær- og monofagligt samarbejde. Samtidig styrer du i høj grad selv din kalender, hvilket gør, at du selvstændigt skal kunne strukturere og planlægge arbejdsopgaver.

 

Om Gribskov PPR

Gribskov Kommune tilbyder dig et alsidigt job med gode muligheder for indflydelse på din egen arbejdsdag. Du bliver en del af et team af dygtige og engagerede medarbejdere, der er fagligt nysgerrige og optaget af at hjælpe hinanden.

 

Vi er en familievenlig arbejdsplads med fleksible arbejdstider.

 

Målet i alt, hvad vi gør, er at skabe trivsel og læring for alle børn. Vi arbejder for, at flest mulige børn og unge kan trives og udvikles i almenområdets rammer. Det sker i et samspil med skoler og dagtilbud, hvor hver faggruppe skal anvende sin faglighed og kompetencer til at understøtte og skabe samspil omkring dette mål.

 

Vi lægger vægt på synlig og tydelig ledelse, således at du har mulighed for at sparre dine vanskelige opgaver og få klarhed over handlemuligheder.

 

I Gribskov PPR er vi, foruden de kommende to nye medarbejdere, 11 psykologer, 7 logopæder, 3 fys.-/ergoterapeuter og en teamleder.

 

Vores primære opgave er at rådgive og vejlede skoler og daginstitutioner i forhold til at optimere de miljøer, børn og unge indgår i. Vi foretager desuden vurderinger af børns behov i forbindelse med tildeling af evt. støtte eller anden skoleplacering.

 

Vores teoretiske afsæt er systemisk, hvilket afstedkommer et gennemgående fokus på relationer og kontekster. Vi vægter internt og eksternt samarbejde højt, ligesom en hjælpsom og humoristisk omgangstone er centralt i hverdagen.

 

Praktisk

Er din nysgerrighed vakt, og har du spørgsmål vedr. stillingen, så er du velkommen til at kontakte én af nedenstående:

 

Morten S. Justesen leder af PPR, tlf. 72 49 62 59.

Susanne Snej fagchef for PPR og Behandling, tlf. 72 49 62 53.      

 

I din ansøgning skal gøre opmærksom på, hvilken stilling du søger.

       

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 19. oktober 2017 kl. 12.00.

 

Vi holder 1. samtale den 23. oktober og en evt. 2. runde torsdag den 26. oktober efter kl. 12.   

 

             

Gribskov Kommunes værdier

Åbenhed Tillid Respekt Deltagelse Mod Fleksibilitet


Kontakt

Gribskov Kommune - PPR

Vestergade 2
3200
Helsinge
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
02-10-2017
Udløber:
19-10-2017
Kviknummer:
LJA-49846849
Jobtype:
Fuldtid
Deltid
Arbejdsområde:
Konsulent og rådgivning,
Psykiatri,
Socialrådgivning
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Lignende job
Psykologcentret Trekanten
København, Sto...
Frist:
23-10-2017
Hvidovre Kommune - Poppelgården Familiecenter
Hvidovre, Stor...
Frist:
22-10-2017