I dag er der 
8
8
 ledige job på Psykologjob.dk
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Det Nationale Sorgcenter

Det Nationale Sorgcenter

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 20-12-2018

To erfarne psykologer til ældreområdet i København og Odense

Vil du arbejde for, at sorg ikke ødelægger ældres liv? Vil du bidrage til at udvikle evidensbaserede metoder? Så er jobbet som psykolog i Det Nationale Sorgcenter noget for dig.

 

Det Nationale Sorgcenter er et videns- kompetence- og behandlingscenter. Vi søger to psykologer til ældreområde i vores afdelinger i København og i Odense til ansættelse 1. marts 2019.

 

VI TILBYDER

Et selvstændigt job i en organisation, der er i en større omstillingsproces, hvor du får stor mulighed for at være med til at præge og udvikle afdelingen i København eller Odense. For to år siden etablerede vi Det Nationale Sorgcenter, der bl.a. arbejder med behandling, systematisering og formidling af viden om komplicerede sorgreaktioner til fagpersoner.

 

Det Nationale Sorgcenter har afdelinger i København, Århus og Odense, og der er i alt tre psykologer, som arbejder med ældreområdet.

 

Der er regelmæssig supervision og for de tre psykologer vil der være et efteruddannelsesforløb i Complicated grief treatment ved Katherine Shear.

 

Vi er en dynamisk arbejdsplads med et højt arbejdstempo, som vægter samarbejde højt. Vi har organiseret os med inspiration fra den norske medarbejderskabsmetode, som bygger på det forpligtende samspil i en organisation.

 

VI FORVENTER

At du er eller er tæt på at være gerontopsykolog eller godkendt specialist i psykoterapi med voksne. Det er en fordel, hvis du har en del supervisions- og undervisningserfaring, inden for sundheds- og/ eller socialområdet.  Det er endvidere en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde evidensbaseret. Desuden er det vigtigt, at du har mod på at arbejde i en organisation, hvor faglige og forskningsmæssige argumenter er indlejret i en praktisk, politisk og økonomisk virkelighed.

 

Dine arbejdsopgaver vil overvejende bestå i:

 

  • Projektledelse ift. opstart af behandling af ældre i Det Nationale Sorgcenter. Det første år udvikles manualen med afsæt i en eksisterende manual

  • Individuel sorgterapi med ældre

  • Ledelse af terapisorggrupper for ældre.

  • Undervisning, kursus- og supervisionsforløb for fagprofessionelle, der i deres arbejde møder ældre, som har mistet en partner eller et barn

  • Rekruttering, kvalificering og supervision i forhold til vores frivillige, som har mistet en nærtstående.

 

 

ANSÆTTELSESVILKÅR

Vi aflønner efter Statens takster. Der er tale om fuldtidsstillinger. Stillingen ønskes bemandet pr. 1. marts.

 

ANSØGNINGSPROCEDURE

Du bedes sende din ansøgning og CV elektronisk på. Ans.kbh@sorgcenter.dk. Angiv gerne i emnefeltet om du søger i Odense eller København.

 

Deadline for ansøgning er d. 20. januar 2019. Vi forventer at afholde ansættelsessamtale d. 23. januar. Samtale nummer to forventes at finde sted 28. januar 2019.

 

Hvis du ønsker yderligere informationer eller har spørgsmål til dette stillingsopslag, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Karina Madsen på 40 888 782.

 

Om Det Nationale Sorgcenter | Børn, Unge & Sorg

Børn, Unge & Sorg blev etableret i år 2000. Missionen var og er at arbejde for, at sygdom og sorg ikke ødelægger livet for børn og unge. Vi hjælper hvert år mere end 2.000 børn og unge, når alvorlig sygdom eller død rammer nærmeste familie. Vi har behandlingscentre i København, Århus og Odense, hvor vi også har tilknyttet frivillige.

 

Børn, Unge & Sorg blev i 2017 udpeget af Sundhedsstyrelsen til at etablere Det Nationale Sorgcenter. Her indsamler, systematiserer og forankrer vi viden om kompliceret sorgreaktioner og arbejder desuden med at styrke og koordinere forskningen i evidensbaserede behandlingsmetoder og med at koble ny viden sammen med praktiske erfaringer. Vi har i efteråret modtaget en satspuljebevilling ift. at tilbyde behandling til ældre. I 2019 begynder arbejdet med at udvikle manualen og fra 2020 tilbyder Det Nationale Sorgcenter et gruppeterapeutisk tilbud til efterladte ældre. Vi modtager midler fra Socialministeriet, Sundhedsstyrelsen, Københavns, Aarhus og Frederiksberg Kommuner, fonde, bidrag fra private og virksomheder.

 

Læs mere på www.sorgcenter.dk

Kontakt

Det Nationale Sorgcenter

Kejsergade 2, 1. og 2. sal
1155
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
20-12-2018
Udløber:
20-01-2019
Kviknummer:
LJA-68996605
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Psykiatri
Beliggenhed
Lignende job
Odense Universitetshospital, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik
Odense, Fyn
Frist:
25-03-2019