I dag er der 
18
18
 ledige job på Psykologjob.dk
Gem annonce
Region Hovedstaden - Psykiatriens Centrale Visitation

Region Hovedstaden - Psykiatriens Centrale Visitation

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 05-10-2017

Specialpsykolog til Psykiatriens Centrale Visitation (CVI)

Carl Nielsens Allé 9 C, 1, 2100 København Ø 

 

Pr. 1. januar 2018 eller efter aftale er der en ledig stilling som specialpsykolog i Psykiatriens Centrale Visitation beliggende på Østerbro. Det er en fuldtidsstilling. 

 

Om CVI 

CVI er en administrativ og klinisk afdeling, der modtager alle henvisninger til elektiv behandling i Region Hovedstadens Psykiatri. Det er hovedindgangen til det psykiatriske hospital i Region Hovedstaden. 

 

Alle hverdage er CVI bemandet med mindst én speciallæge i voksenpsykiatri samt to speciallæger/specialpsykologer i børnepsykiatri- og ungdomspsykiatri. Derudover er der en stab af sekretærer og visitationssygeplejersker, en visitationskoordinator samt en leder. I tillæg til dette bidrager de psykiatriske centre med speciallæger to dage om ugen. 

 

I forbindelse med indførelse af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter pr. 1. september 2014, er der sket en styrkelse af opgaverne i CVI. Styrkelsen indebærer bl.a., at patienter kan indkaldes til klinisk visitation i CVI ved speciallæge, specialpsykolog eller sygeplejerske. 

 

Opgaven i CVI er at vurdere om patienten tilhører målgruppen for den hospitalsbaserede psykiatri samt hvilken sygdom, der er tale om, dens sværhedsgrad og kompleksitet. Dette sker enten ved en vurdering af oplysningerne i henvisningen eller ved den afklarende samtale i CVI. Det er i høj grad sidstnævnte, som vi søger en specialpsykolog til. 

 

Vi tilbyder 

En dynamisk arbejdsplads i udvikling med vekslende arbejdsopgaver i tæt samarbejde med visitationens øvrige medarbejdere, og en unik mulighed for at præge udviklingen i Region Hovedstadens Psykiatri.

 

Som specialpsykolog skal du foretage klinisk visitation og udredning af patienter samt varetage konsultativ og vejledende funktion i forhold til visitationssygeplejerskerne. Dermed kommer du til at spille en afgørende rolle i forhold til at sikre, at den enkelte patient kommer i gang med den rette behandling med det samme, samtidig med, at du vil bidrage til de diskussioner, der sætter retningen for den fremtidige diagnostiske linje i Region Hovedstadens Psykiatri. Din brede og dybe viden om psykopatologi bliver et hovedværktøj for dig. 

 

Specialpsykologen arbejder i CVI på lige fod med speciallægerne og refererer fagligt til den koordinerende visitator, som er speciallæge i psykiatri. 

 

CVI er en dynamisk arbejdsplads, der hele tiden udvikler sig i takt med de stigende krav til sundhedsvæsenet. Vi arbejder intenst med at sikre og udvikle kvaliteten af både diagnostik og de kliniske beslutningsprocesser, samtidig med at vi fastholder fokus på den organisatoriske virkelighed, som vi er en del af. 

 

Vi ønsker  

En specialpsykolog med bredde i sin betydelige kliniske psykiatriske erfaring, og som har interesse for udredning, diagnostik og visitation. Desuden forudsættes gode samarbejdsevner og lyst til at lære om Region Hovedstadens Psykiatri fra centralt hold. 

 

Ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er vagt- og weekendfri. Der er tale om en fuldtidsstilling eller efter aftale. 

 

Ansøgningsfrist 

Ansøgning skal være os i hænde senest 25. oktober 2017 kl. 12:00. Søg via linket på siden.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til koordinerende visitator, overlæge, lic.med. Peter W. Jepsen 3864 0211, specialpsykolog Ane-Kristine Klemmesen 3864 0221, visitationschef Allan Lohmann-Olsen, tlf. 2163 0940 eller til stabschef Mette Bertelsen Fredsgaard 6013 3047

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Region Hovedstaden - Psykiatriens Centrale Visitation

Carl Nielsens Allé 9D, 1
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
05-10-2017
Udløber:
25-10-2017
Kviknummer:
LJA-49924383
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Gem annonce
Lignende job
Børn, Unge og Sorg - Rådgivnings- og Forskningscenter
København, Sto...
Frist:
01-11-2017
Psykologcentret Trekanten
København, Sto...
Frist:
23-10-2017