I dag er der 
11
11
 ledige job på Psykologjob.dk
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Københavns kommune, ROBUS

Københavns kommune, ROBUS

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 04-09-2019

Psykolog/behandler til projektstilling i ROBUS en tidlig indsats til unge med spiseforstyrrelse eller selvskade

Vil du være med til at udvikle den kommunale indsats over for børn og unge med begyndende spiseforstyrrelse eller selvskade? Har du lyst til varierende arbejdsopgaver, herunder samtaleforløb med unge og deres familie, tværsektorielt samarbejde, undervisning og udviklingsarbejde?

 

Så er du måske den nye medarbejder til en projektstilling i ROBUS.

 

Om ROBUS

ROBUS (Rådgivnings- og behandlingsenheden for unge med spiseforstyrrelser) er et ambulant tilbud i Københavns Kommune, som har til formål at tilbyde forebyggende og rehabiliterende indsatser for unge op til 23 år, der rammes af en spiseforstyrrelse. Vi tilbyder bl.a. rådgivning og behandling af forskellig form (familie, individuelt og i gruppe) samt vejledning og sparring til fagpersoner.

 

ROBUS er en del af Center for Socialpædagogik og Psykiatri (CSP) et ambitiøst og udviklingsorienteret center, som også rummer syv specialiserede døgn- og dagbehandlingsinstitutioner for børn og unge med sociale, psykologiske og psykiatriske behandlingsbehov.

 

Om stillingen

Stillingen opslås i forbindelse med et satspuljeprojekt, som har til formål at styrke opsporing og intervention i forhold til børn og unge i psykisk mistrivsel. ROBUS står overfor at styrke den tidlige indsats over for både unge med spiseforstyrrelse og selvskade i samarbejde med skoler, uddannelsesinstitutioner og andre centrale aktører. I samarbejde med seks andre hovedstadskommuner og den regionale børne- og ungdomspsykiatri, er vi netop i gang med at udvikle nye fremskudte indsatser for disse målgrupper. I projektperioden opnormeres ROBUS med i alt fire medarbejdere.

 

Til den opslåede stilling vil der være knyttet opgaver både i satspuljeprojektet og i det eksisterende behandlingsteam. Arbejdsopgaver vil bl.a. være

 

  • behandlingsforløb med unge og familier

  • rådgivning og undervisning af fagpersoner

  • deltagelse i udvikling og tilrettelæggelse af tilbuddet både på det faglige og praktiske plan

  • formidling og kommunikation om tilbuddet

 

Vi søger en medarbejder, der

  • har relevant uddannelsesbaggrund

  • har erfaring med terapi gerne både individuel og familie

  • har erfaring med behandling af spiseforstyrrelser, selvskade og/eller andre psykiatriske vanskeligheder

  • har interesse for målrettede, strukturerede interventionsformer

  • (gerne) har kendskab til den kognitiv-adfærdsterapeutiske referenceramme, evt. ACT

  • har interesse for formidling og samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer

  • har en fleksibel indstilling til at have varierede arbejdsopgaver, der vil tage form gennem projektperioden

  • har interesse i at have udgående opgaver

 

Vi kan tilbyde

  • en arbejdsplads i spændende udvikling, som der er mulighed for at sætte sit præg på

  • specialiseret uddannelse og supervision i forhold til de korttids behandlingsforløb, der anvendes i satspuljeprojektet

  • gode muligheder for supervision og faglig udvikling

  • sparring og samarbejde med et team af erfarne og engagerede behandlere

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

 

Stillingen er som udgangspunkt på 32-34 timer om ugen og Arbejdsstedet er på Limfjordsvej i Vanløse.

 

Stillingen ønskes besat snarest eller senest pr. 1. november 2019. Ansættelsen løber frem til den 31. december 2021.

 

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til konstitueret leder af Robus, Birthe Finnemann Pedersen på 2033 3784 eller psykolog Trine Natasja Sindahl på 2231 0225.

 

Du kan læse mere om centeret og ROBUS her www.csp.kk.dk

 

Søg via nedenstående link senest torsdag den 19. september 2019

 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 25. september og torsdag den 26. september.


Kontakt

Københavns kommune, ROBUS

Limfjordsvej 23
2720
Vanløse
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
04-09-2019
Udløber:
19-09-2019
Kviknummer:
LJA-75350892
Jobtype:
Fuldtid
Kontrakt/Projekt
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed,
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Lignende job
Behandlingshjemmet Donekrogen
Frederikssund, Nordsjælland
Frist:
30-09-2019
Heldagsskolen Bråby
Midtsjælland
Frist:
22-09-2019