I dag er der 
16
16
 ledige job på Psykologjob.dk
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Region Hovedstaden - Psykiatrisk Center Nordsjælland

Region Hovedstaden - Psykiatrisk Center Nordsjælland

|
Nordsjælland
|
Indrykket 12-04-2018

Psykolog til Psykiatrisk Center Nordsjælland, Hillerød

OPUS søger en psykolog med primærbehandler funktion, til at indgå i vores tværfaglige behandlingsteam

Opus er et ambulant behandlingstilbud til unge voksne (fra 18 til 35 år) med debuterende skizofreni, skizotypi, psykotisk tilstand eller mistanke herom. Behandlingen indledes med diagnostisk udredning og tager udgangspunkt i kognitive terapeutiske principper, og indeholder både individuelle forløb hos primærbehandler og gruppe forløb: Psykoedukation både til patienter og pårørende, social-færdighedstræning (SFT), flerfamilie-gruppe (FFG), ACT-gruppe, kropsbevidsthed og afspænding. Desuden lægges der vægt på pårørende inddragelse.

Det tværfaglige team i OPUS består af 2 overlæger, 1 afdelingssygeplejerske, 2 psykologer, 1 sekretær, 3 sygeplejersker, 1 fysioterapeut, 1ergoterapeut og 1 socialrådgiver. Alle (bortset fra overlæger og sekretær) arbejder individuelt som primærbehandler med egne patienter og har et caseload på omkring 13 patienter. I gruppeforløbene arbejder man som behandler sammen 2 og 2.

Primærbehandleren har en koordinerende funktion i forhold til interne behandlingstilbud (sengeafsnit, distriktspsykiatri), samt eksterne samarbejdspartnere (f.eks. jobcentre, socialforvaltning, socialpsykiatriske tilbud og evt. uddannelses tilbud).

Psykologens fagspecifikke områder er individuel terapi, udredninger, neurokognitive undersøgelser, familiesamtaler, supervisionsopgaver, kvalitetssikring og evt. forskning. Vi søger en psykolog, der ønsker at arbejde ud fra kognitiv adfærdsterapi. Det forventes, at psykologen i vid udstrækning holder sig løbende orienteret indenfor sit fag, herunder deltagelse i kurser og efteruddannelse.

Psykologgruppen på PCN består af 35 psykologer, der ledes fagligt af chefpsykolog Lene Seeberg. Det forventes at psykologerne i Opus tager del i denne gruppes faglige arbejde, herunder supervision, undervisning og temadage.

Der er i afsnittet løbende kognitiv supervision, faglig sparring, undervisning samt teamkonferencer.     

Vi søger en psykolog med følgende kvalifikationer:  

  • Psykiatrisk erfaring og interesse for arbejdet med patienter indenfor det psykotiske spektrum
  • Lyst og evne til at arbejde individuelt og selvstændigt
  • Lyst og evne til at indgå i det tværfaglige behandlingsteam
  • Uddannelse eller kendskab til det kognitive adfærdsterapeutiske område
  • Interesse for undervisning og psykoedukation
  • Lyst til at forestå supervision og faglig sparring
  • Fleksibel i forhold til arbejdstid

Ansættelsesvilkår 

Stillingen er på 37 timer og er til besættelse 1. juli 2018 eller efter aftale.    

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for psykologer indgået mellem Dansk Psykolog Forening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.  

Ansøgningsprocedure 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Birgitte Dardecker på telefon 29 99 78 50 eller overlæge Jesper Dam på telefon 38 64 31 70.

Yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center Nordsjælland findes på www.psykiatri-regionh.dk.

Ansøgningsfristen er den 22. maj 2018 kl. 12.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 24. og 29. maj 2018.  

Ansøgning, CV, eksamensbevis og relevante dokumenter sendes online via linket på siden.  

Kontakt

Region Hovedstaden - Psykiatrisk Center Nordsjælland

Dyrehavevej 48
3400
Hillerød
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
12-04-2018
Udløber:
22-05-2018
Kviknummer:
LJA-59068223
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Psykiatri
Beliggenhed
Lignende job
TUBA Danmark
Hjørring, Nordjylland
Frist:
12-12-2018
Region Syddanmark, Telepsykiatrisk Center
Odense, Fyn
Frist:
14-12-2018