I dag er der 
20
20
 ledige job på Psykologjob.dk
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Gentofte Kommune - FamilieCentret

Gentofte Kommune - FamilieCentret

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 28-12-2017

Psykolog til Gentofte Kommunes FamilieCenter

Vi søger en psykolog til en nyoprettet stilling i vores familiekonsulentgruppe. Stillingen er på 37 timer ugentlig og er til besættelse snarest muligt.

 

FamilieCentret

FamilieCentret er en forebyggelsesenhed i Gentofte Kommune, der yder støttende og behandlende opgaver i henhold til serviceloven i form af familiebehandling og støtte til familier, kontaktpersonstilbud, integrationsstøtte samt åben anonym rådgivning. Vi er i alt 30 medarbejdere.

 

I FamilieCentret prioriterer vi faglighed, udvikling og engagement højt. Vi vægter trivsel og god kollegial stemning og gør os umage med at være en faglig og social velfungerende arbejdsplads.

 

Familiekonsulentgruppen

På familieområdet er vi to teams, der til sammen kommer til at bestå af 13 medarbejdere. Grupperne er tværfagligt sammensat at pædagoger, psykologer og socialrådgiver.

 

Familiekonsulentgruppen kommer med ansættelse af vores nye kollega til at bestå af seks medarbejdere.

 

Familiekonsulenternes primære arbejdsopgaver består af familieorienteret støtte og behandling i forhold til børn i udsatte positioner. Vi arbejder ofte i familiernes hjem og ofte i familier, der er udfordret på flere livs- og funktionsområder. Vi arbejder med understøttelse af forældreevnen, og meget af vores arbejde tager afsæt i hverdagen og de udfordringer, der kan være forbundet hermed. Det kan for eksempel være problemstillinger omkring rutiner og strukturer i hjemmet, relations- og samspilsarbejde samt forældrestrategier i forhold til at sikre børneperspektivet i pressede liv.

 

Opgaveløsningen er koblet på handleplaner, som barnets rådgiver er ansvarlig for og som afklares i samarbejde med familierne. Vores indsatser er oftest tæt inddragende af familiernes professionelle og private netværk.

 

Vi søger en kollega, der:

 

  • er uddannet psykolog og som eventuelt har relevant faglig efteruddannelse.
  • vil bidrage med sin psykologfaglige viden i det tværfaglige samarbejde med respektfuld ligeværdighed og sans for at bringe forskelligheder i godt samspil.
  • har erfaring med at skabe udvikling for børn og familier gennem familieorienterede tilbud.
  • har viden om børn med særlige udviklingsbehov, og som kan arbejde med børnenes og deres forældres kompetencer og kapacitet til at øge børnenes trivsel.
  • har erfaring med at arbejde med forældreskab i forhold til forældre med psykisk sårbarhed.
  • er netværks- og kontekstorienteret i sine indsatser.
  • har grundlag for at arbejde med afsæt i systemiske, narrative, løsningsfokuserede og mentaliserings-orienterede tilgange.
  • kreativt og engagerende kan bidrage i den gensidige sparring i teamet.
  • selvstændigt kan tilrettelægge, strukturere og udføre arbejdet med familierne.
  • er skriftligt velformuleret og systematisk.
  • er indstillet på at have skiftende og fleksible arbejdertider, herunder tidlig morgen og sen eftermiddag/tidlig aften.
  • kan arbejde funderet og fleksibelt i en kommunal virkelighed med forskelligartede opgaver, opdrag og samarbejdsrelationer.

 

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

 

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

 

Gentofte Kommune har en generel politik om, at der ved ansættelse indenfor børne- og ungeområdet skal indhentes straffeattest samt børneattest.

 

Yderligere oplysninger

For yderligere information er du velkommen til at kontakte:

 

Gruppeleder Heidi Junker, tlf. 2938 2505 tirsdage kl. 14.00-15.00

 

Familiecenterleder Mie Daverkosen, tlf. 2830 3414 torsdage kl. 16.00-17.00

 

Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag inkl. eksamensbeviser sendes elektronisk via link.

 

Ansøgningsfrist: 22. januar 2018 kl. 12:00

 

Ansøgning:

Send din ansøgning elektronisk ved at klikke på knappen "Ansøg via link".

 

Ansøgningsfrist:

22. januar 2018 kl.: 12:00

 

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.

 

Læs mere på www.gentofte.dk

Kontakt

Gentofte Kommune - FamilieCentret

Gentoftegade 71
2820
Gentofte
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
28-12-2017
Udløber:
22-01-2018
Kviknummer:
LJA-53723194
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Psykiatri
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Lignende job
Region Hovedstaden, Psykiatrisk Center København
København, Storkøbenhavn
Frist:
20-08-2018