I dag er der 
7
7
 ledige job på Psykologjob.dk
Gem annonce
Hillerød Kommune, Skolen Ved Skoven

Hillerød Kommune, Skolen Ved Skoven

|
Nordsjælland
|
Indrykket 19-03-2020

PPR-psykolog til specialskole

PPR søger en psykolog 24 timer om ugen med tiltrædelse den 1. juni 2020.

 

Psykologen skal varetage psykologbetjeningen på Skolen Ved Skoven, som er Hillerød Kommunes specialskole for elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder.

Det er en vigtig forudsætning, at du har interesse, lyst og meget gerne erfaringer med at arbejde med denne gruppe af børn og unge og deres forældre.

 

På Skolen ved Skoven er der en bred vifte af fagpersoner (lærere, pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, talehøre-lærere), som du vil indgå i et dagligt tværfagligt samarbejde med. Samtidig vil du være tilknyttet psykologteamet i PPR.

 

PPR er organisatorisk placeret i afdelingen Familier og Sundhed i direktørområdet Børn, Skoler, Familier og Kultur. PPR er sammensat af psykologer, logopæder, PPR-pædagoger og konsulenter.

 

Psykologerne indgår i distriktsinddelte tværfaglige teams sammen med logopæder, sundhedsplejersker og handicaprådgivere. Psykologerne arbejder både konsultativt og sagsrettet og betjener både skoler, dagtilbud og specialtilbud i distriktet.

 

Vi arbejder ud fra en systemisk-narrativ tilgang til børn, unge og familier, hvor der sættes fokus på forebyggende, inkluderende og helhedsorienterede indsatser tæt på nærmiljøet og familien.

Vi arbejder med udgangspunkt i Hillerød Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik Fælles Børn - Fælles Ansvar, og vores opgaver tager afsæt i Børne- og Familieudvalgets målsætninger for børne- og ungeområdet:

 

  • Øge fagligheden

  • Bryde betydningen af den sociale baggrund

  • Øge tillid og trivsel

 

PPR er en del af Socialstyrelsens 3-årige satspuljeprojekt vedr. Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR, og er i fuld gang med at implementere forskellige nye forebyggende, foregribende og indgribende indsatser.

 

Jobindhold

Dine opgaver på Skolen Ved Skoven vil være:

 

  • Målgruppevurdering af mulige elever til specialskolen i samarbejde med ledelsen

  • Supervision og rådgivning til personale i forhold til elever og teamsamarbejde

  • Samtaler med og rådgivning af forældre og elever samt netværksarbejde

  • Psykologiske undersøgelser og udredning af elever

  • Deltagelse i visitationer og revisitationer

  • Møder og sparring med skolens ledelse

  • Deltagelse i det tværfaglige team tilknyttet skoledistriktet i Grønnevang Skoledistrikt.

  • Deltagelse på personalemøder, supervision, kurser med kolleger i PPR og Familier og Sundhed.

 

Vi tilbyder

 

  • Et spændende og alsidigt job i en udviklingsorienteret organisation

  • Kompetente og fagligt engagerede kollegaer, der vægter refleksion, vidensdeling og humor

  • Supervisionsmuligheder og kompetenceudvikling i samarbejde med Skolen ved Skoven

  • Et godt arbejdsmiljø

  • Mentorordning.

 

Vi forventer

 

  • Uddannelse som psykolog, cand. psych. eller cand. pæd. psych., evt. autorisation

  • Erfaring med at yde konsultation, supervision, undervisning og foretage udredninger.

  • Bred viden og gerne erfaring med arbejdet inden for det specialpædagogiske felt.

  • Gerne erfaring med samtaleforløb, grupper og netværksarbejde.

  • Proaktiv tilgang til familier med fokus på at styrke deres mestringsevne

  • Blik for i samarbejde med skolens personale at inddrage tværfaglige samarbejdspartnere tidligt og relevant

  • En der kærer sig om de udfordrede familier og kan få øje på nye løsningsstrategier

  • Selvstændighed i opgaveudførelsen, evne til at indgå i et ligeværdigt samarbejde og omsætte psykologisk viden til praksisnær rådgivning

  • En der kan holde balancen i feltet og bruge både hoved og hjerte, herunder personligt nærvær og humor

  • Deltagelse i organisations- og udviklingsarbejde i en politisk ledet organisation.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

 

Nærmere oplysninger

Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte leder af PPR Jette Dandanell Boesen på tlf. 72 32 56 10, mail: jdb@hillerod.dk; psykologfaglig konsulent Anne Sofie Møller Sparre tlf. 72 32 56 11, mail: asms@hillerod.dk eller leder af Skolen Ved Skoven Hanne Gosvig Ladegaard på tlf. 72327200, mail: hann@hillerod.dk.  

 

Ansøgningen vedlægges eksamensbevis, CV og evt. udtalelser, og du ansøger ved at klikke på linket nedenfor. Ansøgningsfristen er den 14. april 2020 kl. 12.00. Ansøgningen sendes så vidt muligt i en samlet fil.

 

Samtaler forventes afholdt den 24.april 2020.

 

Læs i øvrigt om Hillerød Kommunes børne- og ungepolitik i Den røde tråd i arbejdet med børn, unge og familier i Hillerød Kommune på www.hillerod.dk

 

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid fra 1. januar 2021.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Hillerød Kommune, Skolen Ved Skoven

Trollesmindealle 27
3400
Hillerød
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
19-03-2020
Udløber:
14-04-2020
Kviknummer:
LJA-79875341
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed,
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Dialog mod Vold
Aarhus, Østjylland
Frist:
15-04-2020
Mælkebøttecentret
Nuuk
Frist:
11-05-2020