I dag er der 
11
11
 ledige job på Psykologjob.dk
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Roskilde Kommune - PPR

Roskilde Kommune - PPR

|
Midtsjælland
|
Indrykket 28-08-2019

LEDER TIL PPR

Roskilde Kommune søger en fagligt stærk og samlende figur til at lede vores kompetente og ambitiøse PPR. Lederen af PPR skal have et strategisk og tværfagligt blik, så der skabes sammenhængende løsninger på tværs af hele kommunen med en tydelig bevidsthed om både faglighed og ressourcer og vedholdende fokus på, om indsatserne gør den nødvendige forskel for børnene.

 

Roskilde er en ressourcestærk kommune, hvor der leveres solide faglige løsninger. Medarbejderne er kompetente og har et højt fagligt niveau, og Roskilde er samtidig et sted, man er stolt af at arbejde.

 

Opgaven

Lederen af PPR har i samarbejde med to teamledere og to faglige koordinatorer ansvaret for ledelse, drift og udvikling af PPR og indgår samtidig i et tæt samspil med afdelingscheferne og direktøren i Skole og Børn. Her skal lederen for PPR være garant for, at der bygges bro mellem de tværgående og helhedsorienterede indsatser og organisatoriske afdelinger og kunne favne de mange forskellige perspektiver og interesser.

 

De ledelsesmæssige opgaver er mangeartede. En række af de væsentlige opgaver er:

 

  • Holde vedholdende fokus på, at ressourcer og indsatser anvendes og udvikles så den samlede opgaveløsning bidrager til en tidligere opsporing, øget forebyggelse og inklusion.

  • Understøtte og bidrage til den strategiske ledelse af området, så udviklingen og driften af PPR tænkes strategisk og som del heraf sætte tydelig retning og prioritere.

  • Ansvar for økonomi og styring, herunder styrke det samlede overblik og ledelsesinformation.

  • Udvikle en solid datadrevet ledelse, hvor det rette efterspørges og hvor der er fokus på resultater og effekt for børnene.

  • Faglig sparring med ledere og medarbejdere i komplicerede sager, herunder at indgå i dialog med forældre og andre interessenter.

  • At medvirke til at finde pragmatiske løsninger på tværs med respekt for lovgivning og retningslinjer og med indsigt og forståelse for den virkelighed, der karakteriserer dagtilbuds- og skoleområdet.

  • Sikre at PPR fortsat er en arbejdsplads med høj faglighed og godt arbejdsmiljø for de ca. 85 medarbejdere, som repræsenterer en bred sammensat faglighed af psykologer, specialpædagogiske

  • vejledere, tale-hørepædagoger mv.

 

Ledelse og værdier

Lederen skal naturligt kunne indgå i en både uformel og på samme tid seriøs kultur. Lederen skal samtidig kunne se sig selv i kommunens personalepolitiske værdier og det overordnede ledelsesgrundlag.

 

Du kan læse mere om personalepolitik og ledelsesgrundlaget i vedlagte bilag, som kan ses på www.muusmann.com/stillinger.

 

Personen

Det er en stor fordel, hvis den nye leder har indsigt i og erfaring med kerneopgaverne inden for PPR-området, herunder gerne med et solidt kendskab til lovgivningen. Der stilles ikke krav om en specifik

uddannelsesmæssig baggrund, men det forventes, at den nye leder kan se og forholde sig kvalificeret til alle de relevante faglige og/eller organisatoriske perspektiver omkring en given problemstilling.

 

Vi forventer, at du har erfaring med ledelse af medarbejdere meget gerne fra lignende organisation. Alternativt skal talentet for ledelse være tydeligt, således at lederen med troværdighed og gennemslagskraft kan agere som en samlende figur.

 

Det er afgørende med stærke relationelle kompetencer og sublime samarbejdsevner, og de kommunikative evner skal desuden være i top, da lederen af PPR skal kunne begå sig relevant i mange sammenhænge og på mange niveauer. Lederen skal kunne sætte retning og være tydelig omkring, hvad PPRs opgave og rolle er.

 

Kompetencer indenfor forandringsledelse og gerne erfaringer med dette er et plus. Den nye leder skal være modig, og med en åben og inviterende tilgang turde afprøve nye løsninger og med et innovativt blik udfordre den eksisterende opgaveløsning konstruktivt.

 

Den nye leder skal have forståelse for at være en del af en politisk styret organisation med de rammer og prioriteringer, det giver for økonomi og indsatser. Det er derfor også vigtigt med et skarpt blik for ressourcestyring, prioritering, budgetter og økonomiopfølgning, således at den samlede indsats hele tiden varetages optimalt ud fra en både faglig og ressourcemæssig vurdering.

 

Det er vigtigt, at lederen tør delegere og vise tillid til medarbejderne samtidig med at lederen evner at sætte tydelig retning med blik for, hvordan de mange forskellige fagligheder kan spille sammen og understøtte den strategiske udvikling.

 

Lederen skal derfor også agere med indsigt, ro, overblik og gennemslagskraft. Både samarbejdspartnere, børn, unge og forældre skal opleve, at PPRs virke bidrager til at almenområdets institutioner spiller dygtigt sammen med specialindsatserne for de børn og unge, der har behov for det.

 

Ansættelsesvilkår: Løn forhandles på baggrund af kvalifikationer og erfaringer.

 

Læs mere om stillingen på www.roskilde.dk eller www.muusmann.com.

 

Ansøgningsfrist: søndag den 15. september 2019.

 

Søg stillingen på www.muusmann.com/stillinger.

 

Yderligere oplysninger: chef for Børn og Unge Kristina Mikkelsen, telefon 26 77 65 98, eller konsulent i MUUSMANN, Lars Bo Pedersen, telefon 40 22 87 18.

 

 


Kontakt

Roskilde Kommune - PPR

Køgevej 80
4000
Roskilde
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
28-08-2019
Udløber:
15-09-2019
Kviknummer:
LJA-75150556
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration,
HR og personale,
Ledelse
Beliggenhed
Lignende job
Behandlingshjemmet Donekrogen
Frederikssund, Nordsjælland
Frist:
30-09-2019
Heldagsskolen Bråby
Midtsjælland
Frist:
22-09-2019