I dag er der 
7
7
 ledige job på Psykologjob.dk
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Skanderborg Kommune

Skanderborg Kommune

|
Østjylland
|
Indrykket 11-02-2020

Konsulent med en stærk faglig profil til VISS

Videnscenter Sølund Skanderborg, VISS, søger en konsulent med bred teoretisk viden og stor praktisk erfaring med målgruppen, som er mennesker med nedsat funktionsevne. Derudover forventes konsulenten at have erfaring med VISO-opgaver og undervisning.

 

Har du erfaring fra praksis, er du uddannet psykolog, eller har du en socialfaglig eller sundhedsfaglig baggrund (fx socialpædagog, ergoterapeut, socialrådgiver, folkeskolelærer eller lignende), og helst med en efteruddannelse på akademisk niveau, så er stillingen måske noget for dig?

 

Hvad består arbejdet i og hvor?

Stillingen retter sig både mod undervisnings-, konsulent- og supervisionsopgaver i såvel Landsbyen Sølund, i Skanderborg Kommune, som i resten af landet.

 

Opgaven i Landsbyen Sølund er primært ift. det pædagogiske personale bl.a. i form af undervisning, faglig sparring og supervision, mens opgaven i det øvrige Danmark primært drejer sig om undervisning i udbudte kurser, på arbejdspladser og specialistopgaver ift. VISO du kan læse mere om VISO her.

 

Derudover indebærer stillingen, at du er opsøgende ift. til ny viden, og at du har evner og lyst til at formidle denne via artikler og projekter, som deles på hjemmesiden www.viss.dk, sociale medier og i VISS-bladet.

 

Vi forventer, at du

 

  • er initiativrig og drevet af en indre motivation

  • evner både at arbejde selvstændigt med opgaver og sammen i et team

  • er en teamplayer og åben over for sparring med dine ni kolleger

  • er omstillingsparat

  • tager ansvar og er god til at planlægge dine opgaver og din arbejdstid

  • er indstillet på både at arbejde lokalt i Landsbyen Sølund, i Skanderborg Kommune og nationalt med en del rejseaktivitet i Danmark, hvor du stiller din egen bil til rådighed.

 

Organisation i udvikling

I Videnscenter Sølund Skanderborg, VISS, er vi ambitiøse med vores faglighed, da vi ønsker, at de fagpersoner, der arbejder med målgruppen, mennesker med nedsat (fysisk og psykisk) funktionsevne, formår at se det enkelte menneske.

 

VISS er en del af Landsbyen Sølund under Skanderborg Kommune, men er delvist indtægtsdækket. Vi er i udvikling og ekspanderer, og i processen har vi fokus på at løse kerneopgaven, som består i:

 

  • at understøtte en professionel, kvalificeret og effektiv opgaveløsning

  • at generere ny viden og viderudvikle de pædagogiske og sundhedsfaglige kompetencer

 

Vi er organiseret i teams, hvor vi bl.a. arbejder med faglig sparring og supervision, men også med udvikling, planlægning og gennemførelse af uddannelser.

 

De enkelte teams er tilknyttet forskellige områder i Landsbyen Sølund samt aktivitetstilbuddet, hvor vi i samarbejde med lederne bidrager til den faglige udvikling.

 

Gentle Teaching er værdigrundlaget i Landsbyen Sølund, du kan læse mere herom på VISS hjemmeside

 

Det praktiske

Stillingen på 37 timer ønskes besat den 1. maj 2020.

 

Løn- og ansættelsesmæssige vilkår efter gældende overenskomst.

 

Du kan finde flere oplysninger om VISS på www.viss.dk og om Landsbyen Sølund på www.solund.dk

 

Du er velkommen til at besøge arbejdspladsen efter aftale. Spørgsmål til stillingen bedes rettet til VISS leder, Jette Lorenzen, på tlf. 87 94 80 34 eller mail: jette.lund.lorenzen@skanderborg.dk.

 

Ansøgningsfrist

27. februar 20 kl. 10.00.

 

Første samtale finder sted den 13. marts 2020, anden samtale den 27. marts 2020.

 

Der vil indgå test i ansættelsesforløbet mellem første og anden samtale.

 

I Skanderborg Kommune er vi et stærkt og bæredygtigt arbejdsfællesskab, hvor vi fletter vores fagligheder sammen om den fælles kerneopgave.

 

- Når mennesker møder mennesker, opstår fællesskaber, og dermed skabes grundlaget for, at vi kan skabe udvikling sammen.

Kontakt

Skanderborg Kommune

Adelgade 44
8660
Skanderborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
11-02-2020
Udløber:
27-02-2020
Kviknummer:
LJA-79310915
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Lignende job
Dialog mod Vold
Aarhus, Østjylland
Frist:
15-04-2020
Køge Kommune
Køge, Midtsjælland
Frist:
17-04-2020