I dag er der 
17
17
 ledige job på Psykologjob.dk
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Aarhus Kommune - Sociallægeinstitutionen

Aarhus Kommune - Sociallægeinstitutionen

|
Østjylland
|
Indrykket 19-12-2018

Hjerneskadecentret, Aarhus Kommune, søger neuropsykolog til fast fuldtidsstilling.

Trives du i et miljø, hvor du kan arbejde selvstændigt, men samtidig være en del af et fagligt stærkt fællesskab, der har fokus på at udvikle neuropsykologisk rehabilitering så den føres bedst muligt ud i livet?

Kan du svare ja til det spørgsmål, bør du overveje at søge den ledige fuldtidsstilling på Hjerneskadecentret. Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2019 eller snarest derefter.

Om jobbet:

Hjerneskadecentret tilbyder helhedsorienteret, specialiseret neuropsykologisk rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade. Vi har mange forskellige forløbstyper, som er tilpasset omfanget af den hjerneskaderamtes vanskeligheder. Der er korte forløb af rådgivningsmæssig karakter, hvor den hjerneskaderamte via en række samtaler forventes at kunne vende tilbage til arbejde eller uddannelse. Der er forløb af op til halvandet års varighed, hvor hjerneskaderamte med mere betydende og komplekse skader deltager i træningsaktiviteter og opfølgning på Hjerneskadecentret, og derigennem tilegner sig kompensationsstrategier inden eller sideløbende med uddannelse eller arbejde.

Som et led i rehabiliteringen foregår både en afklaring og en udvikling af funktionsevnen, støtte til arbejdsfastholdelse eller uddannelse. Det helt overordnede formål med indsatsen er at støtte den hjerneskaderamte i forhold til at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet, og i det hele taget at få dagligdagen og det sociale liv til at fungere optimalt.

Vi er 9 fagligt stærke kolleger, hvoraf 4 er neuropsykologer og der er en fra hver af følgende faggrupper: Fysioterapeut, ergoterapeut, antropolog, socialrådgiver og administrativ medarbejder. Hjerneskadecentret er placeret på Marselisborg Centret, Aarhus C.

Stillingen indebærer:

  • Neuropsykologiske undersøgelser og screeninger.
  • Psykoterapi og psykoedukation individuelt og i gruppe.
  • Kognitive træning med fokus på metakognitive refleksioner og udvikling af kompensationsmetoder.
  • Kontaktpersonfunktion, hvor man i tæt samarbejde med en kollega har ansvaret for en række rehabiliteringsforløb.
  • Undervisning af hjerneskaderamte.
  • Undervisning og ekstern supervision af andre faggrupper.
  • Udarbejdelse af skriftlig dokumentation.
  • Som neuropsykolog indgår man i alle forløbstyper, og man deltager i møder på den arbejdsplads eller uddannelsesinstitution, hvor den hjerneskaderamte er i gang.

 

Din profil:

Vi søger en psykolog, som:

  • Har en specialistuddannelse i klinisk neuropsykologi, eller autorisation og har interesse for neuropsykologi.
  • Har viden om og erfaring med rehabilitering eller har lyst til at lære det.
  • Kan arbejde selvstændigt og har et godt overblik.
  • Har erfaring med terapeutiske samtaler.
  • Har erfaring med supervision.
  • Har lyst til at engagere sig i et tæt tværfagligt samarbejde.
  • Har mod på at sætte dit præg på udvikling af rehabilitering af hjerneskaderamte.

 

Derfor skal du vælge os:

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med en uhøjtidelig omgangstone.
  • Engagerede kolleger der brænder for rehabilitering af hjerneskaderamte.
  • En arbejdsplads der er i udvikling, og hvor du selv kan være med til at sætte dit præg på opgaveløsningen.
  • Spændende og udfordrende opgaver, samt at blive en del af en arbejdsplads hvor videndeling vægtes højt.
  • Et højt fagligt miljø med supervision og mulighed for at dygtiggøre sig.
  • Et fagligt miljø, hvor metoderne justeres i forhold til de hjerneskaderamtes behov, kultur og baggrund. Aktuelt er der i tilbuddet især fokus på metoder fra den kognitive adfærdsterapi, Mindfulness og CFT.

 

Løn- og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til ledende psykolog Berit Steen på telefon 8940 3093.

Ansøgning:

Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på nedenstående link for adgang til det digitale stillingsopslag https://talentsplace.recruitmentplatform.com/syndication1/KMD/QWIFK026203F3VBQBV76GLOC8/DN/details.html?nPostingID=121572&nPostingTargetID=190987&option=52&sort=DESC&respnr=1&ID=QWIFK026203F3VBQBV76GLOC8&LOV15=9222&Resultsperpage=ALL&lg=DN&mask=aarhus

Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgning bedes vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere ansættelser.

Ansøgningsfrist: 20. januar 2019

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 29. januar 2019.

Om os:

Hjerneskadecentret er en del af Sociallægeinstitutionen, organisatorisk forankret i Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune.

Hjerneskadecentret tilbyder specialiseret helhedsorienteret neuropsykologisk rehabilitering til borgere med følger efter erhvervet hjerneskade.

Målet med et rehabiliteringsforløb er, at den hjerneskaderamte bliver bedre i stand til at deltage i det sociale og arbejdsmæssige liv. Bag dette overordnede mål gemmer der sig en række delmål, der tilsammen udgør forudsætningerne for øgede ressourcer og personlig vækst.

Der arbejdes efter videns baserede metoder, og resultater søges altid dokumenteret.

Hjerneskadecentret tilbyder herudover undervisning og ekstern supervision til personale, der arbejder med borgere med følger efter hjerneskade, samt udarbejdelse af neuropsykologisk undersøgelse og funktionsbeskrivelse.

Hjerneskadecentret er fysisk placeret på Marselisborg Centret, Aarhus C.

 

 

Kontakt

Aarhus Kommune - Sociallægeinstitutionen

Spanien 19, 3. sal
8000
Aarhus
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
19-12-2018
Udløber:
20-01-2019
Kviknummer:
LJA-68961873
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Psykiatri
Beliggenhed
Lignende job
Københavns Kommune, Socialforvaltningen
København, Storkøbenhavn
Frist:
14-02-2019
Forsvaret, Veterancentret
Frist:
04-02-2019