I dag er der 
11
11
 ledige job på Psykologjob.dk
Gem annonce
Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 27-05-2019

Familiepsykolog

Familiepsykolog søges til FamilieSporet i Børne- og Ungerådgivningscentret

 

Vil du sammen med forældre og kollegaer skabe bedre trivsel for børn og unge i Høje-Taastrup kommune? 

 

Vi søger en engageret og kompetent psykolog for at sikre kapacitet til løsninger af opgaver, samt supplere psykologgruppens samlede erfaringer og kompetencer.

 

Familiesporet er en tværfaglig afdeling i Børne- og ungerådgivningscentret (BURC), der arbejder med vejledning, behandling, undersøgelser, tværfaglige tilbud/projekter mm. målrettet udsatte børn, unge og familier i Høje-Taastrup Kommune. Disse opgaver løses i tæt samarbejde med bl.a. Familieafdelingen, PPR, Sundhedsplejen, institutioner og skoler. FamilieSporet består af 3 faggrupper: 7 familiepsykologer, 12 familievejledere og 12 kontaktpersoner.

 

Vores opgaver bestilles af Familieafdelingen iht. serviceloven. Faggrupperne i FamilieSporet samarbejder tæt, og på baggrund af beskrevne opgavetyper og tværfaglig dialog skræddersyr vi indsatser målrettet familiernes behov.

 

I FamilieSporet tager vi, i arbejdet med den enkelte familie stilling til relevante tilgange og metoder på baggrund af en faglig analyse. Vi har alle et fælles fagligt udgangspunkt i den mentaliseringsbaserede tilgang. Vi har gennemført et internt uddannelsesforløb i 2017/2018, og har fortløbende fokus på at udvide vores kendskab til mentalisering samt anvendelsesmulighederne af denne tilgang.

Som ny familiepsykolog i FamilieSporet vil du blive en del af en gruppe som regelmæssigt mødes, undervises og superviseres i denne tilgang, og du vil skulle medbringe videooptagelser af dit arbejde til dette formål.

Vi forholder os også til egen mentalisering i samarbejdet med kollegaer og andre samarbejdspartnere, for på den måde at være med til at skabe gode betingelser for os selv og arbejdsopgaverne.

 

Derudover er vi godt i gang med at implementere FIT (Feedback informed treatment) som en del af vores arbejde i stort set alle vores opgaver. Vi ønsker at lytte til borgerens oplevelser af effekterne af vores indsats og at kunne justere den på baggrund af den viden vi får.

 

Alle i FamilieSporet deltager i understøttende fora i forhold til den enkeltes opgaver. Det indebærer bl.a. FIT- og behandlings- & undersøgelseskonferencer samt supervision.

 

Familiepsykologernes primære opgaver samler sig om behandling, psykologiske undersøgelser og supervision. Det kan foregå på rådhuset, i centrets fælleshus eller i familiernes hjem. Derudover er der tværfaglige opgaver i BURC i forbindelse med borgerrettede aktiviteter og projekter i form af forældrekurser og gruppeforløb fx Cool kids, Chilled, De utrolige år (DUÅ), Familieskoleprojekt mm. Ofte indebærer opgaver kontakt og samarbejde med andre fagpersoner og instanser, der har betydning for familiens forandringsproces og trivsel. Problematikkerne er mangeartede og kan fx handle om skilsmisse, psykisk sygdom, konflikter, misbrug, selvskadende adfærd, skolevægring eller stor generel mistrivsel, og vi kan arbejde med familier før, under og efter anbringelser. Vi arbejder også med familier med anden etnisk baggrund end dansk og evt. brug af tolk. Opgavernes karakter og kompleksitet kan variere meget, og spænder fra tidlig forebyggende til mere komplekse og intensive indsatser, hvor fx 2 familiepsykologer eller en familiepsykolog og en familievejleder eller kontaktperson kan samarbejde om én familieopgave.

 

Vi har fokus på videreudvikling af vores familiebehandlingstilbud i forhold til forskellige kontekster og metoder. En tværfaglig gruppe af fagpersoner i FamilieSporet har det seneste år gennemgået en MBT-F uddannelse og løser familiebehandlingsopgaver ud fra denne metodiske tilgang.

 

I Børne- og Ungerådgivningscentret arbejder vi målrettet med at optimere det tværfaglige samarbejde med sigte på at skabe kvalitet, helhed og koordinering i de borgerrettede indsatser, såvel i tidligt forebyggende som i de behandlende. Vi arbejder ud fra kommunens sammenhængende børnepolitik. Læs mere om kommunen og den sammenhængende Børne og ungepolitik på www.htk.dk.

 

Vi ønsker os:

En kollega med engagement, høj faglighed og relevant praksiserfaring. En kollega der har lyst til at tage et medansvar for fællesskabet i gruppen, for den faglig og personlig trivsel og den faglig udvikling i Familiesporet. En kollega der både er villig til at dele det du synes er svært og endnu ikke mestre og af det der lykkes. En kollega med et lunt og humoristisk sind, som samtidig kan holde hovedet koldt og tænke klart.

 

Vi tilbyder:

En ambitiøs arbejdsplads i udvikling, med visioner, præget af stabilitet og et dynamisk tværfagligt arbejdsmiljø og medarbejdergrupper som har mange og mangfoldige kompetencer. Et introforløb hen over det første år. Du vil få opgaver, hvor du kan bruge dine kompetencer, og du vil få rig mulighed for faglige udfordringer og udvikling.

 

Vi forventer, at du:

 

  • er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych.

  • er autoriseret psykolog

  • er fleksibel, imødekommende og med lyst til at lære og lære fra dig

  • har erfaring med behandlingsarbejde med udsatte børn, unge og familier

  • har erfaring med eller interesse i psykologiske undersøgelser

  • har/vil tilegne dig viden om mentaliseringsbaserede tilgange.

  • har/vil tilegne dig viden om evalueringsmetoden FIT med sigte på at bruge FIT som en del af dit behandlingsarbejde

  • har gode relations- og kommunikationskompetencer.

  • har gode skriftlige kompetencer og arbejder systematisk med journalnotater og andre registreringer.

  • er mulighedsorienteret, innovativ og vedholdende i din søgen efter forskellige tilgange og metoder, der kan finde og understøtte familiens motivation og dermed skabe forandring.

  • kan arbejde selvstændigt og i teams i de enkelte familier.

  • kan planlægge og strukturere dine arbejdsopgaver samt skabe synligt overblik over dem.

  • er fleksibel, nysgerrig og med lyst til at lære og lære fra dig

 

 

Øvrigt:

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation.

Har du uddybende spørgsmål kan du skrive en mail med dine spørgsmål og evt. dit telefonnummer til Afdelingsleder: Karen Achen KarenAc@htk.dk hvorefter du vil blive kontaktet.

 

Ansøgningsfrist senest d. 22. juni 2019.

37 t/ugtl. med start den 15. august 2019.

 

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring. Efter aftale med dig indhenter vi referencer.

Vi skal gøre opmærksom på, at vi som led i ansættelsesprocessen indhenter straffe og børneattest.

 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 27. juni i Børne- og Ungerådgivningscentret, Høje-Taastrup Kommune, Bygaden 2, 2630 Taastrup.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Høje-Taastrup Kommune

Bygaden 2
2630
Taastrup
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
27-05-2019
Udløber:
22-06-2019
Kviknummer:
LJA-73635126
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed,
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
AS3 Work & Care
Storkøbenhavn
Frist:
30-06-2019