I dag er der 
14
14
 ledige job på Psykologjob.dk
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Københavns Kommune, Socialforvaltningen

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 12-11-2020

Engageret psykolog med stor passion for arbejdet med børn og unge til opnormering på Jacob Michaelsens Minde

På den specialiserede behandlingsinstitution Jacob Michaelsens Minde (JMM) søger vi en psykolog til at indgå i behandlingsarbejdet og udarbejde behandlingsplaner.

I stillingen som psykolog på Jacob Michaelsens Minde får du mulighed for at sætte din faglighed i spil og fungere som en nøgleperson i behandlingen af nogle af Københavns sårbare unge. Behandlingsarbejdet foretages i tæt samarbejdet med institutionens øvrige personale og udvikles i tæt samarbejde med institutionens anden psykolog.

Stillingen er rammesat mellem 25-37 timer.

Kort om Jacob Michaelsens Minde

Jacob Michaelsens Minde i Skodsborg (20 min. fra København) er en døgninstitution for unge, der som oftest har komplekse psykiske lidelser og er mellem 13-17+ år, med mulighed for efterværn.

Vi arbejder ud fra den kognitive adfærdsterapeutiske tilgang, hvor der er fokus på individuel behandling, og miljøterapien indgår som en væsentlig del af vores behandlingsramme. Som en del af den samlede behandlingsindsats har vi et tæt samarbejde med psykiatrien og har sygeplejerske og psykiater tilknyttet JMM.

Om jobbet

Som psykolog på Jacob Michaelsens Minde bliver din væsentligste opgave at tilrettelægge behandlingen af den unge og følge op på behandlingsplanen. Dette arbejde udføres i samarbejde med de indskrevne børn og unge, deres familier, ledelsen, staben, pædagoger, lærere og øvrige professionelle omkring den unge. Samarbejdet med de øvrige professionelle er vigtigt, så vi sikrer os, at behandlingsplanen bliver fulgt, og at der sker den forventede progression for den unge. Udover arbejdet med behandlingsplanen skal du også indgå i opgaver som eks. facilitering af behandlingskonferencer, deltagelse i møder omkring den unge, forestå individuelle terapeutiske forløb med de unge, samtaleforløb med forældre samt intern og ekstern supervision.

Vi søger en psykolog, der

  • er autoriseret psykolog gerne med erfaringen indenfor psykiatrien

  • har erfaring med målgruppen og kognitiv adfærdsterapi

  • er motiveret for at indgå i et tæt samarbejde med ledelse, psykologer, socialrådgiver, sygeplejerske, psykiater og pædagoger på døgnafdelingen

  • har et godt overblik, arbejder struktureret og målrettet og trives i et omskifteligt og til tider travlt miljø

  • er reflekteret, åben og interesseret i at sætte et præg på en institution, som er i konstant udvikling

  • er en god formilder, både skriftligt og mundtligt

  • er erfaren IT-bruger og har kørekort

 

Vi tilbyder

Et godt arbejdsfællesskab, hvor medarbejdere og ledelse sætter kvalitet, faglighed og samarbejde højt. Vi er en ambitiøs og visionær specialinstitution, der skaber resultater gennem miljøterapi og kognitiv adfærdsterapi.

På Jacob Michaelsens Minde vil du løbende kunne sparre med institutionens anden faste psykolog, og derudover vil du også indgå i et netværk med de øvrige 15 psykologer i Center for Specialpædagogik og Psykiatri (CSP). Du vil ligeledes modtage supervision og mulighed for løbende opkvalificering med henblik på specialistuddannelse.

Vi er fysisk placeret i naturskønne omgivelser på en stor matrikel med adresse ned til Øresund, der fri parkering eller gåafstand til offentlig transport og mulighed for at arbejde deltid.

Mere om Jacob Michaelsens Minde

Specialinstitutionen Jacob Michaelsens Minde består af to afdelinger: Kernehuset og Helenes Hjem, og i alt er der plads til otte børn eller unge. Derudover er der intern skole med plads til 32 elever.

Kendetegnet ved målgruppen på Jacob Michaelsens Minde er, at de unge kognitivt befinder sig indenfor eller tæt på normalområdet. De kan ofte have komplekse og alvorlige psykiske lidelser, og derudover kan de have angst, depression, OCD og ADHD. Derudover kan de have adfærdsmæssige vanskeligheder, der kan vise sig ved selvskadende adfærd, selvmordstrusler og affektlabilitet.

Jacob Michaelsens Mindes fornemmeste opgave er at sikre den bedst mulige behandling til målgruppen. Dette gøres ved konstant udvikling af vores topspecialiserede tilbud, som vi nu opnormerer med endnu en psykolog.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Der indhentes børne- og straffeattest samt udvidede referencer.

For nærmere information om stillingen kontakt institutionsleder Lennart Ekberg på 2490 0083 eller psykolog Christina Nordstrand Tingleff på 6162 2098.

Stillingern ønskes besat snarest muligt og senest den 1. januar 2021.

Læs mere om CSP og CSPs øvrige institutioner her: www.kk.dk/csp

Søg via nedenstående link senest torsdag den 26. november 2020


Kontakt

Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Aggershvile Alle 1
2942
Skodsborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
12-11-2020
Udløber:
26-11-2020
Kviknummer:
LJA-81377877
Jobtype:
Fuldtid
Deltid
Arbejdsområde:
Psykiatri
Beliggenhed
Lignende job
Tidens Psykologer ApS
Odense, Fyn
Frist:
11-12-2020
Kognitiv Terapi København
København, Storkøbenhavn
Frist:
15-12-2020