I dag er der 
16
16
 ledige job på Psykologjob.dk
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Dialog mod Vold

Dialog mod Vold

|
Fyn
|
Indrykket 07-01-2020

Dialog mod Vold søger psykolog til barselsvikariat i Odense

En af vores psykologer går på barsel og vi søger derfor en psykolog til et ét-årigt barselsvikariat. 

 

Dialog mod Vold er et behandlings- og kompetencecenter specialiseret i behandling af vold i nære relationer. Dialog mod Vold har afdelinger i København, Odense og Aarhus. Vi er 17 psykologer, en direktør, 2 afdelingsledere, administrations- og vidensmedarbejdere, studentermedhjælper og praktikanter.

 

I Dialog mod Vold har vi fokus på forebyggelse af vold i nære relationer. Vores mål er at antallet af voldsudsatte børn og voksne i Danmark nedbringes. Vi har et 360 graders perspektiv på voldsramte familier og tilbyder derfor psykologbehandling både til personer der udøver vold i nære relationer og til udsatte partnere og børn. Vi tilbyder individuelle og gruppeterapeutiske forløb, par- og familiesamtaler samt børnebehandling. Vi har en evidensbaseret praksis, hvor vi løbende dokumenterer og måler effekten af vores arbejde og inddrager klienterne direkte heri. Læs mere om vores behandling på http://dialogmodvold.dk.

 

Som psykolog i Dialog mod Vold får du mulighed for at varetage selvstændige opgaver og forskelligartede behandlingsforløb. Du løfter faglige udfordringer i et tæt samarbejde med dine kolleger. I stillingen indgår arbejde ude-af-huset, da vi har samarbejdsaftaler med bl.a. Kriminalforsorgen og kommuner omkring både behandling og undervisning. Desuden varetager og indgår vi kontinuerligt i større samarbejdsprojekter. Aktuelt arbejder vi med projekterne Voldsom Kærlighed og Sammen uden Vold.  Herudover indgår vi løbende i udviklingsprojekter mv. i samarbejde med andre aktører på området bl.a. i regi af Lev Uden Vold, som Dialog mod Vold er medstifter af. Læs mere om vores projekter på hjemmesiden.

 

Arbejdsopgaver

 

  • Behandlingsforløb inkl. udredning til voksne, unge og børn

  • Interne behandlermøder

  • Samarbejdsmøder med eksterne samarbejdspartnere

  • Undervisnings- og udviklingsopgaver

  • Evt. supervision af yngre kolleger

 

 

Dialog mod Vold tilbyder

 

  • Et meningsfyldt og alsidigt job med spændende udfordringer

  • Et stimulerende arbejdsmiljø præget af faglighed, engagement og godt kollegaskab

  • Supervision, målrettet kompetenceudvikling og udviklingsdage på tværs af DMV afdelingerne

  • En udviklingsorienteret og agendasættende organisation

  • At være en del af AskovFonden, der udvikler løsninger på samfundets aktuelle sociale problemer

 

 

Vi forventer at du er

 

  • Psykolog med behandlingserfaring

  • Erfaren i arbejdet med familier, unge og/eller børn

  • Klar på at arbejde efter vores behandlingsramme

  • Initiativrig, ansvarlig og samarbejdsorienteret

  • Selvstændig og parat til at arbejde med mennesker der udøver og/eller er udsat for vold

  • Nysgerrig på og villig til at arbejde i et felt præget af dilemmaer, hvor den enkle løsning ikke altid er lige for

 

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. marts 2020. Stillingen er et barselsvikariatet og løber frem til 28. februar 2021.

 

Ansøgningsfrist: 21. januar 2020, kl. 10.00. 

 

Samtaler forventes afholdt i starten af uge 5. Vi indhenter efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse. Herudover indhentes børneattest.

 

Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Liselotte Pedersen: 30737384 / liselotte.pedersen@dialogmodvold.dk

 

Ansøgning, CV og relevante beviser (eksamensbeviser, autorisation og lign.) uploades i én samlet pdf via anbefaljob.dk via nedenstående link.

 

ANSØG HER

 

Læs mere om os på http://dialogmodvold.dk

 

Dialog mod Vold er en del af AskovFonden, der er en non-profit NGO med 75 års erfaring i at skabe sociale velfærdsløsninger og inklusion for udsatte mennesker i Danmark. Vores vision er at give mennesker styrken og modet til at tage ansvar og ejerskab for eget liv og det samfund, de er en del af.

Kontakt

Dialog mod Vold

Kongensgade 66-68
5000
Odense C
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
07-01-2020
Udløber:
21-01-2020
Kviknummer:
LJA-78771224
Jobtype:
Vikar/barsel
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed,
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Lignende job
Psykologfunktion Drømmefanger
København, Storkøbenhavn
Frist:
12-02-2020
Kræftens Bekæmpelse
København, Storkøbenhavn
Frist:
07-02-2020