I dag er der 
20
20
 ledige job på Psykologjob.dk
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
CSM Øst

CSM Øst

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 23-02-2018

CSM-Øst søger 30-37 timers psykolog pr. 1/5 2018

CSM-Øst er et af i alt tre regionalcentre, der varetager behandling og rådgivning af mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i opvæksten. CSM Øst har 12 ansatte og tilbyder psykologbehandling, socialrådgivning, selvhjælpsgrupper, pårørendegrupper, aftentilbud og VISO-rådgivning. Derudover telefon- og chatrådgivning ved frivillige.

 

Vi søger en psykolog til en 30-37 timers stilling, som kan være med til at varetage den psykologfaglige behandling af voksne mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb under opvæksten. Behandlingen tager afsæt i en psykodynamisk grundforståelse, med et særligt fokus på traumer, relationelle vanskeligheder og tilknytningsforstyrrelser. Der kan inddrages forskellige terapeutiske tilgange, herunder eksponeringsterapi. Effekten af behandlingen monitoreres løbende via et samarbejde med Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet.

 

Ønskede kompetencer

 

  • Du er autoriseret psykolog og har evt. videreuddannelse i psykoterapi

  • Du har klinisk erfaring med individuel terapi og gruppeterapi

  • Du har gerne psykoterapeutisk erfaring med målgruppen eller med klienter med andre typer af traumer

  • Du arbejder ud fra en psykodynamisk grundforståelse og har erfaringer med hensyn til at inddrage forskellige terapeutiske retninger, herunder gerne eksponeringsterapi

  • Du er i stand til at arbejde selvstændigt med det kliniske arbejde, men er også teamplayer, både i samarbejdet med din egen faggruppe og i samarbejdet med andre faggrupper.

 

 

Arbejdsopgaver

 

  • Varetagelse af psykologfaglig behandling, såvel individuel psykoterapi som gruppeterapi

  • Visitationssamtaler

  • For-visitation via vores informationstelefon

  • Deltagelse i interne møder, herunder ugentlige psykologmøder, fællesmøder med resten af centrets ansatte m.m.

 

 

Vi tilbyder

 

  • Mulighed for at blive en del af en tværfaglig arbejdsplads og stor indflydelse på udviklingen af CSM Øst

  • Mulighed for at psykologfaglig udvikling. Foruden intern undervisning og sparring lægges vægt på deltagelse i specialistrettede eksterne kurser.

  • Ekstern supervision ved specialistgodkendt supervisor

  • Flextid

  • Løn i henhold til gældende overenskomst.

 

 

Ansøgning sendes elektronisk med CV og relevant dokumentation til centerchef Lisbeth Hau på lih@csm-ost.dk. Ansøgningsfrist den 16. marts 2018 kl. 12.00. Første samtalerunde finder sted den 21/3 2018; anden samtalerunde den 23/3 2018. For yderligere oplysninger om CSM Øst, se www.csm-ost.dk eller kontakt behandlingskoordinator Malene Kaae på telefon 33260395 eller centerchef Lisbeth Hau på telefon. 40333142.

 

CSM Øst ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Kontakt

CSM Øst

Rathsacksvej 9
1862
Frederiksberg C
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
23-02-2018
Udløber:
16-03-2018
Kviknummer:
LJA-56694119
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed,
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Lignende job
Region Hovedstaden, Psykiatrisk Center København
København, Storkøbenhavn
Frist:
20-08-2018