I dag er der 
12
12
 ledige job på Psykologjob.dk
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Det Nationale Sorgcenter

Det Nationale Sorgcenter

|
Østjylland
|
Indrykket 05-02-2019

Børn, Unge & Sorg søger erfaren psykolog i Aarhus

Vil du arbejde for, at sygdom og sorg ikke ødelægger børn og unges liv? Brænder du for at gøre en forskel på sorgområdet, og er du en dygtig underviser? Vil du bidrage til at udvikle evidensbaserede metoder? Så er jobbet som psykolog hos Børn, Unge & Sorg noget for dig!

 

Børn, Unge & Sorg er et behandlingscenter. Vi søger en psykolog til vores afdeling i Århus til ansættelse 1. april 2019.

 

Stillingen er en kombinationsstilling mellem Børn, Unge og Sorg og Det Nationale Sorgcenter. Tre dage i Børn, Unge og Sorg med fokus terapeutisk arbejde og to dage i Det Nationale Sorgcenter med fokus på undervisning, oplæg m.m.

 

VI TILBYDER

Vi tilbyder et et selvstændigt job i en organisation, der er i en større omstillingsproces, hvor du får stor mulighed for at være med til at præge og udvikle afdelingen i Århus.

 

For to år siden etablerede vi Det Nationale Sorgcenter, som er et videns- kompetence- og forskningscenter, der bl.a. arbejder med systematisering og formidling af viden om komplicerede sorgreaktioner til fagpersoner.

 

Afdelingen i Århus består af pt af 2 psykologer og vi opnormerer nu til 3. Vores hovedafdeling er i København med 10 psykologer og vi har en afdeling i Odense med to psykologer.

 

Der er regelmæssig supervision og i 2019 begynder alle psykologerne i Børn, Unge & Sorg på et 2 årigt efteruddannelsesforløb i Mentaliseringsbaseret Terapi med børn, unge & familier hos Psykologisk Perspektiv.

 

Vi er en dynamisk arbejdsplads med et højt arbejdstempo, som vægter samarbejde højt. Vi har organiseret os med inspiration fra den norske medarbejderskabsmetode, som bygger på det forpligtende samspil i en organisation.

 

VI FORVENTER

Vi forventer at du er eller er tæt på at være godkendt specialist i klinisk børnepsykologi eller psykoterapi (med børn eller voksne).

 

Det er en fordel, hvis du har behandlingserfaring med børn og teenagere som pårørende og hvis du har en del supervisions- og undervisningserfaring inden for sundheds- og/ eller socialområdet. Det er endvidere en fordel, hvis du er en ildsjæl og en dygtig underviser.

 

Det er vigtigt, at du har mod på at arbejde i en organisation, hvor faglige og forskningsmæssige argumenter er indlejret i en praktisk, politisk og økonomisk virkelighed.

 

Dine arbejdsopgaver:

 

  • Telefonvisitation og visitationssamtaler

  • Individuel terapi med børn

  • Ledelse af terapigrupper for teenagere og unge.

  • Familiesamtaler

  • Undervisning, kursus- og supervisionsforløb for fagprofessionelle, der i deres arbejde møder børn og unge med alvorligt syge eller døde forældre/søskende

  • Rekruttering, kvalificering og supervision i forhold til vores frivillige, som har mistet en nærtstående.

 

 

ANSÆTTELSE

Vi aflønner efter Statens takster. Der er tale om en fuldtidsstilling med aftenarbejde til ca. kl. 19, to dage om ugen. Stillingen ønskes bemandet pr. 1. april.

 

Du bedes sende din ansøgning og CV elektronisk på: Ans.aarhus@sorgcenter.dk  

 

Deadline for ansøgning er d. 19. februar 2019. Vi forventer at afholde ansættelsessamtale d. 21. februar. Samtale nummer to forventes at finde sted 25. februar 2019.

 

Hvis du ønsker yderligere informationer eller har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Karina Madsen på 40 888 782.

 

OM BØRN, UNGE & SORG

Børn, Unge & Sorg er Danmarks førende inden for professionelt sorgarbejde.

 

Vi kender og er medskaber af den nyeste forskning, og vi insisterer på at ny viden bruges og kobles med vores praktiske erfaringer. Vi går gerne nye veje for at sikre, at vi altid giver den bedst mulige rådgivning og behandling.

 

Børn, Unge & Sorg arbejder hver dag for at yde professionel hjælp til børn og unge under 28 år, hvis forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde.

 

Vi har to kerneopgaver: Psykologisk behandling til de børn og unge, der med en alvorlig syg pårørende har brug for hjælp til samtidig at fungere i en forandret hverdag. Psykologisk behandling til de børn og unge, hvor sorgen efter at have mistet på længere sigt hindrer eller er på vej til at hindre et normalt hverdagsliv.

 

Derudover uddanner vi Danmark til at møde børn, unge og voksne med den indsigt, viden og engagement, det kræver at støtte de mennesker, der har brug for professionel hjælp, når sygdom eller død rammer familien.

 

Børn, Unge & Sorg, der er en selvejende institution, har eksisteret siden 2000. I Børn, Unge & Sorg og Det Nationale Sorgcenter er vi cirka 30 ansatte og 80 frivillige. Vi finansieres af Socialministeriet, Sundhedsministeriet, de store kommuner, fonde, private og virksomheder.

 

Læs mere på www.sorgcenter.dk  

 

OM DET NATIONALE SORGCENTER

Det Nationale Sorgcenter blev etableret i 2017 for at:

 

  • Indsamle, systematisere og forankre viden om kompliceret sorg i både regioner, kommuner og hos privatpraktiserende behandlere

  • Styrke og koordinere forskning i evidensbaserede behandlingsmetoder på sorgområdet

  • Fra 2019 behandling af ældre

 

 

De foreløbige indsatsområder i Det Nationale Sorgcenter:

 

  • Udarbejdelse og implementering af kliniske retningslinjer på området for komplicerede sorgreaktioner til sygeplejersker, praktiserende læger og psykologer.

  • Opkvalificering af fagprofessionelle bl.a. sorgrådgiver-uddannelser, i samarbejde med Københavns Professionshøjskole og UCN i Aalborg.

 

 

Læs mere på www.sorgcenter.dk

Kontakt

Det Nationale Sorgcenter

Banegårdspladsen 10, 2. th.
8000
Aarhus C
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
05-02-2019
Udløber:
19-02-2019
Kviknummer:
LJA-70435764
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Behandling og sundhed,
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Lignende job
Kalundborg Kommune - PPR
Kalundborg, Vestsjælland
Frist:
27-08-2019
Sputnik
København, Storkøbenhavn
Frist:
23-08-2019