I dag er der 
15
15
 ledige job på Psykologjob.dk
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Børn, Unge & Sorg

Børn, Unge & Sorg

|
Østjylland
|
Indrykket 10-05-2017

Børn, Unge & Sorg søger erfaren psykolog i Aarhus

Vil du arbejde for, at sygdom og sorg ikke ødelægger børn og unges liv? Vil du bidrage til at udvikle evidensbaserede metoder? Så er jobbet som psykolog hos Børn, Unge & Sorg noget for dig.

Børn, Unge & Sorg er et behandlingscenter. Vi søger en psykolog til vores afdeling i Aarhus til ansættelse snarest muligt.

Vi tilbyder:

Et selvstændigt job i en organisation, der er i en større omstillingsproces, hvor vi blandt andet arbejder for at gøre egne metoder evidensinformerede, og ved årsskiftet etablerede vi Det Nationale Sorgcenter, som er et videns- kompetence- og forskningscenter.

Der er regelmæssig supervision og internt efteruddannelsesforløb.

Afdelingen i Aarhus består af to tre psykologer og en specialkonsulent ansat i Det Nationale Sorgcenter. Derudover har vi en afdeling i København og Odense.

Vi er en dynamisk arbejdsplads med et højt arbejdstempo, som vægter samarbejde højt. Vi har organiseret os med inspiration fra den norske medarbejderskabsmetode, som bygger på det forpligtende samspil i en organisation.

Vi forventer:

At du er - eller er tæt på at være - godkendt specialist i klinisk børnepsykologi eller psykoterapi (med børn eller voksne). Det er en fordel, hvis du har behandlingserfaring med traume og sorg. Vi ser meget gerne, at du har undervisningserfaring og er teoretisk velfunderet.  Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde evidensbaseret.  Desuden er det vigtigt, at du har mod på at arbejde i en organisation, hvor faglige og forskningsmæssige argumenter er indlejret i en praktisk, politisk og økonomisk virkelighed.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Telefonvisitation og visitationssamtaler
  • Individuel terapi med børn
  • Ledelse af terapigrupper
  • Familiesamtaler
  • Undervisning, kursus- og supervisionsforløb for fagprofessionelle, der i deres arbejde møder børn og unge med alvorligt syge eller døde forældre/søskende
  • Rekruttering, kvalificering og supervision i forhold til vores unge frivillige

Ansættelsesvilkår

Vi aflønner efter Statens takster. Der er tale om en fuldtidsstilling med aftenarbejde til ca. kl. 19, to dage om ugen.

Ansøgningsprocedure

Du bedes sende din ansøgning og CV elektronisk på e-mailadresse: ans.aarhus@sorgcenter.dk

Deadline for ansøgning 6. juni kl. 12.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtale 19. Juni.  Samtale nummer to forventes at finde sted 26. juni.

Hvis du ønsker yderligere informationer eller har spørgsmål til dette stillingsopslag, er du velkommen til at kontakte direktør Preben Engelbrekt på 70 266 766.

Om Børn, Unge & Sorg

Børn, Unge & Sorg er Danmarks førende inden for professionelt sorgarbejde. Vi kender og er medskaber af den nyeste forskning, og vi insisterer på at ny viden bruges og kobles med vores praktiske erfaringer. Vi går gerne nye veje for at sikre, at vi altid giver den bedst mulige rådgivning og behandling.

Børn, Unge & Sorg arbejder hver dag for at yde professionel hjælp til børn og unge under 28 år, hvis forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde. Vi har to kerneopgaver: Psykologisk behandling til de børn og unge, der med en alvorlig syg pårørende har brug for hjælp til samtidig at fungere i en forandret hverdag. Psykologisk behandling til de børn og unge, hvor sorgen efter at have mistet på længere sigt hindrer eller er på vej til at hindre et normalt hverdagsliv. Derudover uddanner vi Danmark til at møde børn, unge og voksne med den indsigt, viden og engagement, det kræver at støtte de mennesker, der har brug for professionel hjælp, når sygdom eller død rammer familien.

Børn, Unge & Sorg, der er en selvejende institution, har eksisteret siden 2000. I Børn, Unge & Sorg og Det Nationale Sorgcenter er vi cirka 25 ansatte og 50 unge frivillige. Vi finansieres af Socialministeriet, Sundhedsministeriet, de store kommuner, fonde, private og virksomheder. Læs mere på www.bornungesorg.dk

Om Det Nationale Sorgcenter

Det Nationale Sorgcenter blev etableret i 2017 for at:

  • Indsamle, systematisere og forankre viden om kompliceret sorg i både regioner, kommuner og hos privatpraktiserende behandlere
  • Styrke og koordinere forskning i evidensbaserede behandlingsmetoder på sorgområdet

De foreløbige indsatsområder i Det Nationale Sorgcenter:

  • Udarbejdelse og implementering af kliniske retningslinjer på området for kompliceret sorg til sygeplejersker, praktiserende læger og psykologer.
  • Opkvalificering af fagprofessionelle herunder en ny sorgrådgiver-uddannelse, som skal udbydes i samarbejde med Metropol.
  • Indsamling og formidling af viden om ældre og kompliceret sorg, herunder udarbejdelse og implementering af kliniske retningslinjer.
  • Kortlægning over alle støtte-, hjælpe- og behandlingstilbud på sorgområdet i Danmark.

Kontakt

Børn, Unge & Sorg

Banegårdspladsen 10, 2. th.
8000
Århus C
Praktisk information
Oprettet:
10-05-2017
Udløber:
06-06-2017
Kviknummer:
LJA-46190983
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Psykiatri
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Lignende job
Filadelfia
Sorø, Vestsjælland
Frist:
30-11-2017